Fremskridt: Californien vil droppe pels

29 marts, 2019

USAs største og mest indflydelsesrige stat er ved at tage et stærkt skridt for at forbedre dyrevelfærden.

Californien vil forbyde al handel med pels. Det vil både gælde i statens buikker og via internettet.

Forslaget er fremsat af Laura Friedman, som repræsenterer Demokraterne i statens parlament. For hende handler det om at sende et budskab:

"Californien er en trendsetter. Vi er hjemsted for underholdningsindustrien og Silicon Valley. Folk ser på os for at få mode og trends. At forbyde pels sender et signal til resten af verden".
- Laura Friedman.

Hendes forslag er foreløbigt blevet vedtaget ved behandling i 2 udvalg i parlamentet, og har kurs mod at gå hele vejen.

STORBYER VISER VEJ
Forbuddet er på vej efter at både San Francisco, Los Angeles, West Hollywood og Berkeley har sat en stopper for salg af pels indenfor bygrænsen.

Pelsindustrien er voldsomt udfordret af, at stadig flere designere og lande tager ansvar og ikke længere vil støtte en industri, der er baseret på at holde dyr i bure. Indenfor kort tid har designere som Gucci, ChanelBurberry og Versace sagt, at de aldrig vil bruge pels igen. Californiens beslutning sætter nu yderligere skub i udviklingen, og forslaget har allerede fået politikere i New York til at gå i samme retning.

NY LOV VIL OGSÅ BESKYTTE ULVE
Samtidig med forbuddet mod handel med pels behandles også et andet forslag, der vil forbyde jagt med fælder. Det drejer sig bl.a. om de rævesakse, som bruges til at fange prærieulve, hvis pels anvendes som kraver på jakker som Canada Goose og Parajumpers.



SKATTEPENGE GÅR STADIG TIL PELSMODE I DANMARK
I Danmark går der stadig skattepenge til at promovere pelsmode. Det sker bl.a. ved Copenhagen Fashion Week, der får støtte fra Erhvervministeriet. Modeugen har fortsat ingen politik om pels eller dyrevelfærd.

Skriv under: Ingen skattepenge til modeugen