New York vil være pelsfri
New Yorks politikere vil gøre metropolen pelsfri ved at forbyde handel med pels. Denne historiske udmelding har rystet pelsindustrien, da byen er USAs største marked for pels.
Byen har over 100 pelsbutikker, men er også knudepunkt for handel med pelse til resten af landet. Et forbud vil derfor være med til at redde tusinder af dyr fra et liv i bur. Vedtages loven, vil enhver, som sælger pels får konfiskeret sit overskud og blive straffet med en bøde.
Bag lovforslaget står bl.a. politikeren Corey Johson. Han er selv valgt i det såkaldte garment district, hvor de fleste af byens pelsbutikker hører hjemme, men mener ikke, at pels har en fremtid i byen. Ifølge Johnson skal byen kigge frem og droppe en produktion, han kalder "uetisk".
- “Vi har ikke brug for at blive ved med at dræbe millioner af uskyldige dyr over hele verden hvert eneste år, så folk kan bruge dem som tøj. At forbyde det er det moralsk rigtige at gøre, siger Johson
NY is a city with a heart. Let’s end animal cruelty. Top designers have stopped using fur. Proud co-sponsor of Intro 1476A #FurFreeNYC #animalcruelty #animalabuse @CoreyinNYC @HelenRosenthal @RLEspinal @MarkLevineNYC pic.twitter.com/VKHXXKII4S
— Fernando Cabrera (@FCabreraNY) May 15, 2019
BRED OPBAKNING TIL NY POLITIK
Støtten til lovforslaget er overvældende. Faktisk ønsker 75% af alle New Yorkere et forbud ifølge en helt ny meningsmåling.
Det gælder bredt over det politikse spektrum, hvor 74% af alle demokrater, 71% af republikanere og 79% udenfor partierne bakker om at stoppe handlen med pels.
PELSFRI TREND I HELE USA
Udviklingen kommer efter Los Angeles og San Francisco er gået foran. Her er forbud mod handel med pels allerede vedtaget. Landets største stat Californien forbereder et tilsvarende initiativ.