Under ulden: Sandheden om dyrene i uldindustrien

27 februar, 2019

Uld bliver ofte solgt som en naturligt produkt. Ordet naturligt vises gerne sammen med billeder af får, der græsser fredfyldt på en mark i skøn natur. 

Men virkeligheden for dyrene er desværre ofte en helt anden. 


Skriv under: Stop angoramishandling i hele Europa



Plukket levende for angora
Både i Asien og Europa rives pelsen af angorakaniner, mens de skriger i smerte.

Kaninerne lever hele deres liv i små bure og børstes så hårdt, at pelsen rykkes af deres krop. Det sker op til 25 gange, inden de slagtes.

"Jeg har nogle gange måtte bruge to timer på en kanin, som blev revet helt itu!"

Mishandlingen tager normalt mellem 20-45 minutter og foregår over flere dage. Læs mere om angora herangorakanin får rykket pelsen ud

Mulesing og lange dyretransporter = Merinould
I Australien er får avlet til at få mere og mere uld. Det lægger et hårdt pres på dyrene, der kan blive angrebet af parasitter i de mange hudfolder.

Det almindelige svar fra industrien er at skære store lunser kød af fårenes bagdele. Det skal give dem glat hud, men er ekstremt smertefuldt.

Industrien vil dog hellere udsætte dyrene for smerten, end at få et lavere udbytte.

Mange får ender deres liv med lange dyretransporter fra Australien til Mellemøsten. Her slagtes de som har overlevet rejsen uden bedøvelse.

får udsættes for mulesing

Mohair - gedernes mareridt
I Sydafrika produceres mohair, der er uld fra geder. Gederne kastes rundt og tvinges hårdhændet i jorden, når ulden skal klippes af dem.

De bange dyr kæmper imod og mange får store blodige skader, når saksen smutter.

De klippede geder er såbare for dårligt vejr og mange omkommer efter klipning af kulde.



Sig nej til mohairuld

Kvalmende cashmere
Geder holdes i Kina og Mongoliet for deres bløde uld, der sælges under navnet cashmere. Det regnes for et luksusprodukt, men når gederne er bundet fast og hyler af smerte, mens deres hår rives ud, er det direkte mishandling.