Baby-elefant reddet fra mudder-brønd

17 juni, 2014

I Kenya er en elefantunge faldet ned i en brønd og kan ikke komme op. Dens mor er ude af stand til at hjælpe sin baby fri, og står nervøst ved brønden og opfordrer den lille til at blive ved at prøve.

Den kenyanske organisation Amboseli Trust for Elephants fik meldingen om den uheldige elefantunge en tidlig morgen. Da de nåede frem til ulykkesstedet kunne de se at det var elefanten Zombe, der stod ved brønden og hendes kun 8 måneder gamle unge, der var faldet i. 

LÆS: INDIEN REDDER ELEFANTER

Det var vigtigt for holdet at få ungen hurtigt fri. Snart ville store kvægflokke nå frem til vandhullet for at drikke og Zombe ville blive jaget væk af kvæghyrderne. Uden sin mor ville ungen være forsvarsløs for savannens rovdyr.

Du kan se hele redningsaktionen i denne video:


Redningsaktionen
For at kunne hjælpe ungen op af brønden, måtte holdet først genne Zombe væk. De vidste at hun ville tolke deres hjælp som et overfald på ungen og de ville ikke stresse hende yderligere.

Selvom det kan se voldsomt ud, vidste holdet hvad de måtte gøre. Heldigvis gik det hurtigt, og holdet kunne nu koncentrere sig om at få ungen op af brønden. Det tog lidt tid, men til sidst var det som om ungen forstod, at menneskene ville hjælpe den. Med et reb og nogle solide hestekræfter bliver ungen trukket fri.

LÆS OGSÅ: CIRKUS DROPPER ELEFANTER

Så snart den kommer på benene løber den i retning af træer, mens den kalder på sin mor. Det varer ikke længe før end dens kalden bliver gengældt, og Zombe kommer til syne ved træerne. Mor og barn bliver genforenet, og dagen ender rørende dejligt.

Se billederne her: