Stop mishandling i landbruget

24 oktober, 2023

Grisene fortjener bedre 

I det industrielle landbrug får stort set alle grise klippet deres hale blot få dage efter, at de er kommet til verden. Denne praksis er ikke kun smertefuld, men afspejler også alvorlige underliggende velfærdsproblemer i den moderne svineindustri, hvor grise grundet stress og generel mistrivsel udvikler destruktive adfærdsmønstre som bl.a. halebid. 


Skriv under: Stop mishandling i landbruget!

Hvad er halekupering? 

Halekupering er en smertefuld procedure, hvor grisenes hale bliver fjernet, oftest helt uden bedøvelse. Det sker med en elektrisk halebrænder, som landmanden bruger til at klippe cirka halvdelen af grisens hale af med. Det er enormt smertefuldt for grisene, og sker til trods for et gældende EU-forbud mod rutinemæssig halekupering. Alligevel ender langt de fleste danske grise med at få klippet deres hale på grund af undtagelser i loven. 

Gris for brændt sin hale af

Grisene får kuperet deres haler for at undgå halebid. Men den eneste grund til at grise bider og skader hinanden er fordi de mistrives og er stressede grundet de trange forhold, de lever under på de danske svinefarme. Grise er enormt intelligente og sociale dyr, og de har brug for ordentlig plads samt rode-og beskæftigelsesmateriale, så de bedre kan få dækket deres naturlige behov. 

Løser ikke problemet 

Halekupering er derfor blot en midlertidig løsning på et meget større problem. Halekupering løser nemlig ikke de grundlæggende udfordringer med overfyldte stalde og manglede mental samt fysisk stimulering hos danske grise. I stedet for at tage fat om årsagerne til halebid, så påfører vi smerte og lidelse på de dyr, vi er ansvarlige for at beskytte. 

Vi mener ikke, at man bekæmper halebid ved at klippe halerne af grisene. Man bekæmper halebid ved at give grisene et bedre liv. Derfor arbejder vi på at sikre helt nye standarder for dyrevelfærd til landbrugsdyrene. Men vi har brug for din hjælp, hvis det skal lykkes. Landbrugslobbyen gør nemlig alt, hvad de kan for at trække politikerne i den forkerte retning. 


Skriv under: Stop mishandling i landbruget!