“Men får som bliver opdrættet for uld bliver da ikke slået ihjel, gør de?”
Næsten alle får som bliver opdrættet for uld rundt omkring i verden ender op med at blive slået ihjel for deres kød. Får fra Australien bliver en del af handlen med levende slagtedyr og lange dyretransporter, hvilket betyder at de går igennem uge- eller månedlange rejser i overfyldte, sygdomsplagede og utildækkede skibe, med kun lille adgang til mad og vand.

De kommer til mellemøstlige og afrikanske lande, som ikke har nogen standarder for dyrevelfærd, og de bliver slæbt fra skibene, kastet ind i lastbiler, og får skåret halsen over mens de stadig er ved bevidsthed.

Ser man bort fra at dyrene bliver dræbt, er mulesing i sig selv forfærdeligt nok til, at man er imod at købe australsk uld. Klik her for at få mere informaion om fåreklipningen og mulesings grusomhed.

“Er det okay at købe uld som ikke kommer fra Australien?”
Det bedste er kun at købe uld produceret under mærket AWG, da ikke alle forhandlere endnu er en del af vores progressive aftale. Endnu bedre kan du være på den sikre side ved helt at undgå uld.

“Hvor kan jeg købe produkter der ikke er lavet af uld?”
De fleste tøjforretninger har et bredt sortiment af varer som ikke er lavet af uld.

“Er uld ikke det varmest tilgængelige ‘stof’?”
Der findes ikke blot lige så varmt eller varmere stof, herunder akryl, bomulds-blandinger, rayon og polyester, men uldprodukter er også ofte svære at have med at gøre; de kradser, er tunge, har tilbøjelighed til at krympe og er ikke så slidstærke.

“Hvad er cashmere?”
Cashmere kommer fra en særlig type geder. Dem som har ”defekter” i deres pels bliver typisk slået ihjel, mens de stadig er under 2 år gamle kid. Industrieksperter anslår, at landmænd slår 50-80% af unge geder, hvis pels ikke står mål med standarderne, ihjel.

“Hvad med skikke, traditioner og jobs der afhænger af at bruge dyr til uld?”
Tradition er aldrig en undskyldning for mishandling. Det samme argument blev brugt imod slaverimodstandere i USA for netop at retfærdiggøre menneskeslaveri. Ophævelsen af slaveriet, opfindelsen af bilen og afslutningen på 2. Verdenskrig, nødvendiggjorde alle omskoling og omstrukturering af arbejde. Markedet ændrer sig ganske simpelt for at efterleve nye behov og adfærd. Dette er et element i alle sociale fremskridt, og ikke en retfærdiggørelse af bibeholdelsen af status quo.

“Men jeg misbruger jo ikke selv dyrene, så hvorfor skulle jeg bekymre mig om det?”
Det kan godt være, at du ikke holder fåresaksen eller selv tvinger fårene ind i skibe, men idet du køber produkter fra dyr som gennemgår disse lidelser, betaler du i allerhøjeste grad også nogen for at gøre det beskidte arbejde for dig – enhver har mulighed for at vælge medfølelse frem for ubarmhjertighed når de køber tøj og andre produkter.