Ifølge den canadiske regering var den samlede værdi af den canadiske sælfangst i 2000 på 6 millioner (canadiske) dollar. På trods af at der blev fanget over dobbelt så mange sæler i 2001 som i 2000, faldt værdien af den samlede fangst til 5,5 millioner1. Regeringen i delstaten Newfoundland har vurderet omsætningen i sælindustrien i 1997 til omtrent 20 millioner dollar - lidt mindre end seks hundrededele af en procent af Newfoundlands bruttonationalprodukt2.

Departementet for Hav og Fiskeri angiver betydeligt lavere tal - tal som indebærer at sælfangst repræsenterer omtrent sekshundrededele af en procent af Newfoundlands BNP. Andre økonomer bemærker at faktorer som regeringsfinancieret isbrydning og tabte turistindtægter burde medregnes i de økonomiske rapporter. Såfremt disse faktorer blev medregnet, ville det måske vise sig at den kommercielle sælfangst samlet set er tabsgivende for den canadiske økonomi.

Økonomisk støtte
Sæljagten i Canada støttes massivt økonomisk og modtog således i perioden 1995 til 2000 omkring 20 millioner dollar i subsidier fra den canadiske regering og fra delstatsregeringerne i Quebec, Newfoundland og Labrador. I de seneste år er den direkte støtte fra forbundsregeringen blevet reduceret, men det fulde omfang af den økonomiske støtte fra offentlige myndigheder er i øjeblikket ukendt. Det er et generelt problem at sælindustriens økonomiske forhold er præget af ugennemsigtighed.

Produkter
I den canadiske regerings sæljagtsplan3 bemærkes det at sæljagten i 1999 primært var rettet mod unge sæler på mellem 25 dage og 13 måneder. Det bemærkes endvidere at der praktisk talt ikke var noget marked for sælkød. Der eksisterer et europæisk marked for sælolie til industribrug, men dette marked er præget af lave priser.

Bearbejdelsesindustrien forsøger løbende at udvikle nye produkter. I øjeblikket er en hudcreme baseret på omega-3-fedtsyrer fra sælolie under udvikling og afprøvning. I 1999 var omsætningen på det lokale marked for sælskindsluffer på mindre end 100.000 dollar.

Sælers fødekilder
Traditionelt er sælers kost blevet undersøgt ved at analysere indholdet af deres maver. Siden de første rapporter baseret på disse analyser i 1941 er mindst 67 fiskearter og 70 arter af hvirvelløse dyr blevet dokumenteret som del af sælernes kost. Det er indlysende at harpesæler spiser en bred vifte af forskellige arter, selvom det er vanskeligt at fastslå vigtigheden af hver enkelt art i den samlede kost.

Atlanterhavstorsk er en lille men konstant art i sælernes kost, men udgør mindre end 3% af denne.

Kilde 1: Atlantic Seal Hunt - 2001 Management Plan, Atlantic Seal Hunt - 2002 Management Plan
Kilde 2: The 1997 Newfoundland & Labrador Seafood Industry, Newfoundland Department of Fisheries and Aquaculture
Kilde 3: Seal Hunt Management Plan