Dybt inde i junglen nord for Den Demokratisk Republik Congo lever den største koncentration af chimpanser i Afrika. Dyrenes store mentale evner er legendariske og ifølge de lokale kan aberne både fange fisk, dræbe løver og man har endda set dem hyle af månen. En mere videnskabelig tilgang kan fortælle os, at chimpanserne er menneskernes nær-meste slægtninge og vi deler hele 99% af vores DNA.

Mens vi hele tiden bliver mere bevidste om det nære bånd, der findes mellem mennesker og menneskeaber, så ser visse mennesker kun chimpanser som deres næste måltid. Handlen med abekød florerer og det beregnes, at hvert år må omkring 500 chimpanser lade livet for at blive nogens aftensmad. Jægerne skyder de voksne chimpanser, der sælges på markedet som kød, mens ungerne sælges som kæledyr eller efterlades som forældreløse. Jane Goodall der har viet sit liv til at beskytte chimpanser beregner at 10 chimpanser fra en familieflok bliver dræbt for hver eneste chimpanseunge, der ender med at blive solgt som et kæledyr.

For at dokumentere truslen har forskere fra Amsterdams Universitet forsøgt at kortlægge handlen. De brugte 1365 dage på at kortlægge 10 byers handel med produkter. Her gjorde de optegnelser over handlen med produkter fra chimpanser og levende chimpanseunge, der var til salg og det omfang de opdagede tegner et billede af en krise, der allerede er i gang. Undersøgelsen dokumenterede 44 forældreløse chimpanser til salg og 35 døde chimpanser, hvis kød var til salg.

Et par af de levende chimpanser havde fået slået deres fortænder ud eller brændt dem af, så de ikke kunne bide de mennesker, der håndterede dem. Chimpanser er dog ikke de eneste i skudlinjen og forskerne så alt fra antiloper, løver, flodheste, elefanter og mange andre abearter.

Pga. den tætte jungle og borgerkrige i området er det først i de seneste år lykkedes for forskere, at observere chimpanserne og har fundet at der er tale om en helt særlig undergruppe af chimpanser, som vi stadig har meget at lære om. Forskerne har bl.a. observeret en gruppe chimpanser, der spiste af et leopardådsel, men har ikke kunnet bekræfte, at dyrene hyler af månen.

Der er dog ingen tvivl om, at der stadig er meget at lære af aberne. Spørgsmålet

er nærmere, hvor meget der vil gå tabt, når aberne nu jages og slagtes. At de kloge dyr vil forsøge at undgå mennes-ker i fremtiden kan man kun gå ud fra.

 

Tidligere gjorde forskellige former for overtro, at de lokale mennesker lod dyrene være i fred. Men langsomt er de gamle traditioner blevet glemt og dyrene er nu i stor fare i takt med at nedslagtningen eskalerer. En lokal stamme, Barisierne, mente at deres forfædre stammede fra en mand og en hunabe og derfor nægtede de at spise abekød af frygt for at kvinderne ville føde børn med ”store ører”.

 

takt med at der bygges veje ind i tidligere ufremkommeligt territorium kommer mennesker og aber pludselig tæt på hinanden og problemerne eskalerer. I takt med udvidelsen af minedrift og skovhugst får jægerne pludselig lettere adgang til dyrene og forskere advarer om, at bestanden pludseligt kan komme i et fald, som vil være vanskeligt at rette op på.

 

Det er tankevækkende, at væsner der minder så meget om os selv kan blive reduceret til blot at være et måltid som alle andre. At der ikke tænkes over dyrenes familiebånd, der er utroligt stærke og de livslange traumer chimpanseungerne udsættes for, når de har set deres forældre blive slagtet og de pludselig er blevet revet ud af deres naturlige miljø.

 

Et hold af forskere fra Kyoto Universitet har observeret chimpanser i Guinea og så dyrene afmontere snarer, der var beregnet til at fange dem eller andre vilde dyr. Forskerne konkluderede at chimpanserne lærte denne adfærd videre fra generation til generation og på den måde slap for de dødbringende fælder. Det er forbløffende at det er muligt for aberne at omgå de fælder, som mennesker sætter, men helt indlysende logisk, at alle dyr ønsker at leve i frihed, undgå smerte og bevare deres sociale forhold til andre dyr. Men intelligens hjælper ikke noget mod geværer, som er det foretrukne våben, når chimpanser jages for deres kød.

 

Det er vanskeligt at pege på noget konkret, som vi kan gøre som danskere for at hjælpe aberne. Sandheden er nok, at den politiske stabilitet og velstand der kræves for at handel med chimpanser og andre vilde dyr ophører, kræver politiske løsninger og samfundsudvikling som gør, at det bliver muligt at beskytte naturområder, hvor aberne har deres hjem. Via udviklingshjælpen har Danmark mulighed for at sætte fokus på disse områder og det er vigtigt politisk, at naturbeskyttelse tænkes ind i støtten. 

 

Det er med rette vi bliver forarget over den kyniske udnyttelse af chimpanserne. Men måske er det også relevant at se på, hvilket eksempel vi sætter for udviklingslandene ved det dyrehold, som vi har. På den ene side har vi set mange opmuntrende eksempler såsom debatten i Spanien om at give menneskeaber rettigheder, så de ikke kunne bruges til dyreforsøg eller anden form for udnyttelse.

 

Men samtidig må vi stille os selv spørgsmålet, hvordan vi kan fordømme andre, når vi selv har dyrefabrikker i vores baghave, der opdrætter højt intelligente dyr som grise i store fabrikshaller. Eller hvad ville en indisk hindu f.eks. synes om vores behandling af den hellige ko?

 

Alle dyr har den samme interesse i at blive behandlet med respekt og selvom menneskeaber minder mere om mennesker end mange andre dyr, så er det vigtigt at vi ser hvert enkelt dyr på sine egne præmisser.

 

Dyretransporten bliver næppe en fornøjelsestur og kniven er ikke blød som fløjl, hvis man ikke har samme mentale evner som chimpanser og mennesker. Af samme årsag stiller vi ikke høje krav til mennesker, der er så uheldige ikke at være intelligente og rationelle, men forstår at deres svaghed betyder, at de fortjener beskyttelse mod lidelse og overgreb.

 

For aberne kan fremtiden være dyster, hvis ikke der skabes en forståelse af, at den nuværende udnyttelse er uacceptabel og at dyrene skal ses som andet og mere end bare et måltid. Skulle frem-tidens børn vokse op i en verden, hvor menneskeheden skal fortælle, at de har udryddet de væsner, der minder mest om os selv vil det være endnu et dystert kapitel i vores historie.