Tom Regan er professor i filosofi ved North Carolina State University i USA. Han er også en af hovedpersonerne i den moderne dyrerettighedsbevægelse. Han har bl.a. dannet foreningen Culture and Animals Foundation, en frivillig organisation som arbejder for en forbedring af dyrs forhold og status i det menneskelige samfund.
Dyrenes Rettigheder - en stillingtagende
De andre dyr som vi mennesker spiser, anvender i forskning, jager og udnytter på forskellig vis har egne liv, som er vigtige for dem, uanset deres nytte for os. De findes ikke bare i verden, men er bevidste om den. Hvad der overgår dem har betydning for dem. Alle har de et liv, som kan være godt eller dårligt for den som lever det.
Dette liv inkluderer en mængde biologiske, individuelle og sociale behov. Tilfredsstillelse af disse behov er en kilde til glæde. Manglende tilfredsstillelse af behovene er en kilde til smerte. Helt grundlæggende er de ikke-menneskelige dyr i fx laboratorier og i landbruget altså lig mennesker. Netop derfor bør vor håndtering og vore relationer til dem udspringe fra samme fundamentale moralske principper, som dem der gælder mennesker.
På sit dybeste niveau er menneskelig etik baseret på individets værdi: Den menneskelige værdi, hos et hvilket som helst menneske, kan ikke måles på hvor anvendelig denne person er for virkeliggørelsen af andre menneskers interesser. At anvende mennesker på en sådan måde, uden at respektere deres uafhængige værdi, er at bryde den mest grundlæggende af de menneskelige rettigheder; hver persons ret til at blive behandlet med respekt.
Filosofien om dyrenes rettigheder kræver blot at logikken respekteres. Ethvert argument, som på plausibel vis kan forklare menneskers uafhængige værdi, må indebære at andre dyr i lige så høj grad også har denne værdi. Ethvert holdbart argument, som forklarer menneskers ret til at blive behandlet med respekt, indebærer også at andre dyr har samme ret, og desuden at den gælder lige meget for begge parter.
Det er derfor sandt at kvinder ikke eksisterer for at tjene mænd, sorte ikke for at tjene hvide, fattige ikke for at tjene rige, eller svage for at tjene stærke. Filosofien om dyrenes rettigheder accepterer ikke alene disse sandheder. Den holder dem også i hævd, og kan motivere dem ud fra en logisk betragtning. Men denne filosofi går endnu længere. Filosofien hævder og logisk motiverer altså andre dyrs uafhængige værdi og rettigheder. På den måde giver filosofien videnskabelig underbyggede og moralsk upartiske grunde, der gør at man kan afslå, at disse dyr skulle eksistere alene for vor skyld.
Når denne sandhed er erkendt, er det let at forstå hvorfor filosofien om dyrs rettigheder er kompromisløs i sin reaktion mod enhver uretfærdighed, som andre dyr udsættes for. Det er fx ikke større og renere bure som retfærdigheden kræver for dyr i laboratorier, men tomme bure. Ikke traditionelle produktionsmetoder i landbruget, men et stop for kommerciel handel med døde dyrs kroppe. Ikke human jagt, men et stop for disse barbariske sædvaner.
Når en uretfærdighed er helt igennem forkert, må man have den helt afskaffet. Det var ikke reformeret slaveri som retfærdigheden krævede, ikke reformeret børnearbejde, ikke reformeret kvindeundertrykkelse. Blot at reformere en helt igennem forkert uretfærdighed, er at forlænge uretfærdigheden.
Filosofien om dyrs rettigheder kræver samme mål som tidligere politiske frihedsbevægelser – afskaffelse – af den uretfærdige udnyttelse af andre dyr. Det er den uretfærdige udnyttelse i sig selv som må ophøre, uanset om det er på en gård, i et laboratorium eller i vildmarken. Filosofien om dyrenes rettigheder kræver ikke mere, men vil heller ikke være tilfreds med mindre.
10 argumenter for dyrenes rettigheder med forklaringer:
- 1 - Filosofien om dyrenes rettigheder er rationel
Det er ikke rationelt at diskriminere vilkårligt. Diskrimination mod ikke-menneskelige dyr er vilkårlig. Det er forkert at behandle svagere mennesker, særligt de som har lav intelligens, som midler , fornybare ressourcer , modeller eller varer. Det kan derfor ikke være rigtigt at behandle andre dyr, som har samme intelligens som disse mennesker el. højere, som om de var vore redskaber, modeller og lignende. Ikke at drage denne slutning er irrationelt.
At beskrive et dyr som et fysiologisk-kemisk system af ekstrem kompleksitet er uden tvivl helt korrekt, foruden at det er at forbigå det væsentlige hos dyret, navnlig at det er et dyr.
- E. F. Schumacher
- 2 - Filosofien om dyrenes rettigheder er videnskabelig
Filosofien om dyrenes rettigheder respekterer vor bedste videnskab i almenhed, og evolutionær biologi i særdeleshed. Evolutionær biologi lærer os med Darwins ord at mennesker adskiller sig fra mange andre dyr i grad, men ikke i type. Det er åbenlyst at de dyr som anvendes i laboratorier, avles for at blive mad og som jages for fornøjelsens skyld eller profit, er os psykologisk nærtstående. Dette er ikke fantasier, men fakta bevist af videnskaben.
Der findes intet grundlæggende skæld mellem mennesker og de højere dagdyr, hvad angår deresmentale formåen
- Charles Darwin
- 3 - Filosofien om dyrenes rettigheder er fordomsfri
Racister er mennesker som anser at medlemmer af deres egen race som værende mennesker af andre racer overlegne, udelukkende fordi de tilhører deres egen (overlegne) race. Sexister anser at medlemmer af deres eget køn er medlemmer af det andet køn overlegne, blot fordi de tilhører dereseget (overlegne) køn. Både racisme og sexisme er forestillinger af uacceptabelt snæversyn. Der findes ingen overlegne eller underlegne køn eller racer. Racemæssige og kønsmæssige forskelle er biologiske og ikke moralske forskelle.
Det samme gør sig gældende for artspartiskhed (speciesisme) – det syn som indebærer at medlemmer af homo sapiens er medlemmer af enhver anden art overlegne, udelukkende fordi mennesker tilhører deres egen (overlegne) art. Der findes ingen overlegne arter. At tro dette, er at være fordomsfuld som racister og sexister. Hvis du kan retfærdiggøre at slå ihjel for at spise kød, så kan du retfærdiggøre forholdene i ghettoen. Jeg kan ikke retfærdiggøre nogle af disse.
- Dick Gregory
- 4 - Filosofien om dyrenes rettigheder er retfærdig
Retfærdighed er etikkens højeste princip. Vi bør ikke begå eller tillade uretfærdigheder for at opnå etgodt formål, ikke overtræde minoriteters rettigheder til fordel for en majoritet. Slaveriet tillod dette. Børnearbejdet tillod dette. Dette gør sig ikke gældende for filosofien om dyrs rettigheder, hvis højeste princip er retfærdighed. Ingen har ret at drage fordel af at have krænket andres rettigheder, uanset om den anden er et menneske eller et andet dyr.
Grunden til at gribe ind til fordel for børn er lige anvendeligt i de ulykkelige slavers situation - de (andre) dyr.
- John Stuart Mill
- 5 - Filosofien om dyrenes rettigheder bygger på medfølelse
Et fuldværdigt liv kræver følelser af empati og sympati – i et ord, medfølelse – for uretfærdighedens offer, uafhængigt af om ofrene er mennesker eller andre dyr. Filosofien om dyrenes rettigheder kræver medfølelse, og accepten af den vækker medfølelse. Denne filosofi er med Abraham Lincolns ord, det fuldværdige menneskes vej.
Medfølelse i handling kan være den fantastiske mulighed som skulle kunne beskytte vor overbefolkede, forurenede planet....
- Victoria Moran
- 6 - Filosofien om dyrenes rettigheder er uselvisk
Filosofien om dyrenes rettigheder kræver engagement for de svage og sårbare. Dem som mangler evnen til at tale og forsvare sig selv, hvad enten de er mennesker eller andre dyr, og som har behov for beskyttelse mod alskens gerrighed og følelsesløshed. Denne filosofi forudsætter dette engagement. Ikke fordi det er i vor egen interesse, men fordi det er rigtigt. Denne filosofi, og accepten af denne, fremmer uselviskhed.
Vi behøver en moralfilosofi i hvilken kærlighedsbegrebet, som nu sjældnere nævnes af filosofer, igen kan blive centralt
- Iris Murdoch
- 7 - Filosofien om dyrenes rettigheder er selvudviklende
Alle de store traditioner indenfor etikken, såvel religiøse som ikke-religiøse, betoner vægten af fire ting: viden, retfærdighed, medfølelse og autonomi.
Filosofien om dyrenes rettigheder er ingen undtagelse. Denne filosofi lærer os at vore valg bør baseres på viden, at de bør give udtryk for medfølelse og retfærdighed, og at de skal være frivilligt besluttet.
Det er ikke let at skaffe sig disse dyder, eller at kontrollere de menneskelige tendenser til gerrighed og ligegyldighed. Men et fuldt værdigt menneskeliv er umuligt uden dem. Filosofien om dyrenes rettigheder opfordrer til, og accept af den medfører, selvrealisation.
Medmenneskelighed er ikke et dødt eksternt begreb, men en levende impuls indefra; ikke selvopofrelse men selvaktualisering.
- Henry Salt
- 8 - Filosofien om dyrenes rettigheder er socialt progressiv
Den største hindring for det menneskelige samfunds blomstren er menneskets udnyttelse af andre dyr. Dette er gældende for usund kost, den vanemæssige afhængighed af dyremodeller i forskning, og dyreundertrykkelsens andre former.
Det gælder ikke mindre i fx uddannelse og reklame, som afstumper mennesket fra hvad fornuft, upartiskhed, medfølelse og retfærdighed kræver. På disse områder (og mange flere) befinder samfundene sig i et uudviklet stadium, eftersom de mislykkes i at tilfredsstille beboernes egentlige interesser.
En nations storhed og moralske udvikling kan måles på, hvorledes den behandler sine dyr.
- Mahatma Gandhi
- 9 - Filosofien om dyrenes ret er miljøbevidst
Den største årsag til miljøødelæggelsen, inklusiv drivhuseffekten, vandforurening og alle former for erosion kan spores tilbage til udnyttelsen af dyr. Dette mønster spreder sig over hele det brede spektrum af miljøproblemer, fra syreregn og dumpning af gift i havet, til luftforurening og ødelæggelse af naturområder.
I alle tilfælde ville foranstaltninger for at beskytte de berørte dyr (som jo er de første til at lide under og dø af miljøødelæggelse) indebærer beskyttelse af hele jorden.
Før vi etablerer en følelse af slægtskab mellem vor egen art og de andre lige dødelige – som deler livets sol og skygge på denne planet med os – findes der intet håb for andre arter, håb for miljøet, håb for os selv .
- Jon Wynne-Tyson
- 10 - Filosofien om dyrenes rettigheder er fredselskende
Et fundamentalt krav som filosofien om dyrenes rettigheder stiller, er at mennesker og andre dyr skal behandles med respekt. At praktisere dette indebærer at vi ikke skader nogen for at vi selv kan vinde ved det.
Denne filosofi er således total modstander af militær aggression. Det er en fredsfilosofi. Men det er en filosofi som udvider kravet om fred udover grænserne for vor egen art. En krig udkæmpes nemlig hver dag mod utællelige millioner af ikke-menneskelige dyr.
At virkeligt gå ind for fred indebærer at man tager kraftig afstand fra artspartiskhed (speciesisme). Det er ønsketænkning at tro at der kan blive fred i verden, så længe det mislykkes for os at skabe fred i vort forhold til andre dyr.
Hvis, gennem et mirakel i vor kamp, jorden bliver skånet fra en kernevåbenskatastrofe, kommer udelukkende retfærdighed mod hvert levende væsen til at redde menneskeligheden.
Alice Walker
