Baggrunden for et forbud mod rævefarme er, at ræve er vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangenskab. Mikkel ræv vil i fremtiden kunne trække vejret lidt roligere efter Folketinget har forbudt hold af ræve og rævefarme.

Derfor er det ikke muligt at lave regler for, hvordan de skal opdrættes og et forbud er den
eneste løsning for at stoppe en uetisk industri.

Debatten var lang og mange trin har været beskrevet i Dyrenes Stemme. Derfor er det en stor glæde at kunne sige, at Animas og andre dyreværnsgruppers hårde arbejde har båret frugt i og med, at et forbud nu er vedtaget. Undervejs blev der rejst mange spørgsmål, der trak sagen i langdrag, men konklusionen blev fornuftig, selvom ikke alle mellemregninger blev som dyrene kunne ønske sig.

I stedet for en kort udfasning valgte politikerne at gå med både livrem og seler, da man vedtog en usandsynlig lang udfasningstid, der betyder, at der vil gå 15 år inden den sidste farm er lukket.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at ræve skal lide i bure de næste 15 år, men alligevel er det vigtigt, at der er blevet trukket en streg i sandet, som viser, at rævene ikke bare har brug for et par ekstra kvadratcentimeter eller et gnaveben, men at produktionen er fundamentalt uetisk og nu skal forbydes.

Så selvom det tager lang tid, så vil vi i fremtiden slippe for at skulle se sølle mishandlede dyr, der ikke kan andet end at vandre hvileløst fra den ene side af buret til den anden.

POLITISKE RÆVESTREGER
Netop udfasningstiden gjorde, at selvom alle partier støttede en afvikling af rævefarme i Danmark, så stemte kun Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for loven. Alle andre partier stemte hverken for eller mod.

Debatten blandt politikerne var ophedet og flere partier indikerede, at hvis der efter næste valg kom en anden regering, ville de tage sagen op igen for at forkorte udfasningstiden. Der er dog uenighed mellem SF og Socialdemokraterne, hvor SF ikke ønsker at udbetale støtte til pelsavlerne. Under den afsluttende debat i Folketinget kom Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsens med en række meget bekymrende udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forårsager ligeså meget lidelse som rævefarmene.

SF fremhævede til gengæld, at lovens betænkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad regeringen ville gøre ved de problemer, som eksisterer på minkfarme? Forhåbentlig har Bjarne Laustsen ret i, at forbuddet mod rævefarme vil skade minkavl i Danmark. Men sker det, er det kun fordi flere vil få øjnene op for, at mink har præcis samme velfærdsproblemer som ræve og der er ingen grund til, at politikerne ikke også hjælper mikkel mink.

INTERNATIONALT PERSPEKTIV
Holland er verdens tredje største producent af minkpels og hvert år gasses mellem 4 og 5 millioner mink for at ende som pelsfrakker. Dette i et land, hvor hoved-staden er ryddet for pelsbutikker pga. befolkningens pelsmodstand. I 1998 forbød Holland ræve- og chinchillafarme.

Derfor var det en logisk beslutning, da landets parlament i juni vedtog et forbud mod minkfarme.

Beslutningen er dog ikke endelig, før loven er behandlet i landets senat. Scenen er således sat for en stor debat om minkavl til efteråret. En beslutning ventes klar inden årets udgang.

Vedtages et forbud vil det være et afgørende dødsstød for pelsindustrien i Europa.

Få dage efter forbuddet var vedtaget i Hollands parlament, viste en meningsmåling fra avisen Het Nieuwsblad i nabolandet Belgien, at  73% af befolkningen ønsker at pelsdyravl bliver forbudt, mens kun 27% støttede, at pelsindustrien kunne fortsætte.

Så næsten ¾ af Belgiens befolkning ønsker altså den samme udvikling som i Holland. Udviklingen viser, hvordan nogle lande må gå foran og inspirere andre. Ligesom Holland forbød rævefarme i 1998 og nu er ved at stoppe deres store minkproduktion, så har Danmark også taget det første skridt.

Hollands forbud betyder, at pelsdyravlerne ikke får økonomisk kompensation, men til gengæld bliver farmene udfaset over en periode på 10 år frem mod 2017.