Ved et besøg på en konventionel malkegård på Vestsjælland, kan man se 100 sammenpressede jerseykøer, som 2 gange om dagen bliver malket. I sommerperioden bliver køerne lukket ud på en stor græsmark, men om vinteren står de tæt inde i hallen på et beskidt gulv. Disse køer kommer trods alt ud, mens flertallet af de danske køer ikke kommer på græs¹. Køerne på denne gård, kan forvente en levetid 5 år, hvis de er produktiv nok. De mindst produktive bliver sendt til slagtning efter 2-3 år. For at producerer mælk, skal koen gøres gravid ved inseminering. Kalven bliver taget fra moderen efter kun 6-12 timer. Dette skyldes at man ønsker at undgå, et for tæt tilknytningsforhold mellem mor og unge. Hvis der bliver født en tyrekalv, bliver den sendt til opfedning. Kalvene står i små bokse i flere uger indtil de bliver produktive, hvorefter de kommer ind i stalden til de andre køer.

Produktionen af malkekøer har igennem historien har ændret sig markant i takt med den stigende efterspørgsel. Dette medfører at forholdet mellem landmænd og køer ikke er så tæt som tidligere.

En af de spændende problemstillinger ved dette besøg var spørgsmålet om den såkaldte fedtskat og hvorledes denne påvirker dyrevelfærden. Fedtskat kan man mene meget om, men fra dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er det ikke nødvendigvis en god løsning. Dette gør det nemlig sværere at konkurrere med andre lande og konsekvensen af dette kan nemt være, at landmanden producerer flere køer end han ellers ville have gjort. Dette kan medføre ringere dyrevelfærd.

Dette besøg problematiserer malkekøers forhold. På trods af at det er vanskeligt at drage endegyldige konklusioner på et enkelt besøg, beskriver besøget alligevel tendenser, der gør sig gældende indenfor den konventionelle malkeproduktion. Besøget skildrer visse problemer så som begrænset plads, magre køer på beskidt gulv som kan give køerne skader. Omvendt hører dette sted ikke til blandt de værre, da køerne, i modsætning til flertallet af køer, trods alt kommer på græs i sommerhalvåret.