USA’s nye præsident Barack Obama er af mange mennesker blevet budt velkommen som en frelser. Men har dyrene også noget at glæde sig over? Det har Anima valgt at se lidt nærmere på. 

Når der er valg, er dyrene som i så mange andre tilfælde overladt til menneskers luner. Dyrene – som ikke selv har stemmeret – må se til fra sidelinjen og bede til, at menneskene vælger nogle politikere, som også skænker dem en tanke. Under præsident George W. Bush skete der ikke nævneværdige fremskridt for dyrene. Og man må også umiddelbart være skeptisk over for, om der vil ske nævneværdige fremskridt under Obama, eftersom der kun er blevet fokuseret på ”politik for mennesker” under præsidentvalgkampen.

Dykker man lidt ned i Obamas politiske historie, kan man dog heldigvis konstatere, at Obama i en lang række tilfælde har stemt og talt til dyrenes fordel. Faktisk er Obamas dyre-
velfærdspolitiske generalieblad så godt, at den store amerikanske dyreværnsorganisation HSUS i præsidentvalgkampen valgte åbent at støtte Obama - som den første præsidentkandidat nogensinde.

For en god ordens skyld skal det her nævnes, at alternativet til Obamas kandidatur var aldeles rædselsfuldt. Den republikanske præsidentkandidat John McCain havde ingen dyreværnspolitik, og som vi alle sammen ved, så er ingen dyreværnspolitik det samme som en dårlig dyreværnspolitik. Endvidere har McCains vicepræsidentkandidat Sarah Palin stået bag en række usædvanligt dyrefjendske tiltag, såsom opfordringer til ulvejagt fra helikopter og fly (endnu et eksempel på, at jagt handler om at være i pagt med naturen) og indædt modstand mod placeringen af isbjørnen på den officielle amerikanske liste over truede dyr.

Herudover må man også sige, at det er “nemt” at skille sig positivt ud, når man skal efterfølge en præsident (Bush), som i 2007 fremlagde en omfattende landbrugslov, hvor dyrevelfærd ikke var nævnt med et eneste ord.

g

Obama stillede op til kampagnen for at stoppe de såkaldte puppy mills (fabrikslignende opdræt af hundehvalpe). Hvalpen, Baby, som Obama holder på billedet mistede sit ene ben på et af disse opdræt og er nu blevet symbol på kampen for at få lukket puppy mills i USA. Men billedet er også et meget stærk symbol for forandringer i verden. I baggrunden ses statuen af Abraham Lincoln, der er kendt som præsidenten, der ophævede slaveriet. Her står Obama så foran og holder et dyr - de moderne slaver kunne man sige. Billedet kunne være taget mange andre steder, så det er næppe helt tilfældigt at det netop er USAs mest relovutionerende præsident der ligger baggrund til billedet.

Nåh, men tilbage til Obama. Hvad er det, ud over de lidet attraktive alternativer, der gør, at HSUS betragter Obama som et aktiv for dyrene? Først og fremmest har Obama kæmpet dyrenes sag i begge de lovgivende forsamlinger, han har siddet i:

- I sin tid som delstatssenator i Illinois fra 1996 til 2004 stemte Obama for en lang række dyrebeskyttelseslove. Disse omfattede bl.a. en lov om strengere straffe for overtrædelse af dyreværnsloven, en lov om indberetningspligt for dyrlæger, der stifter bekendtskab med tilfælde af dyremishandling, og et forbud mod slagtning af heste.

- I sin tid som senator i Senatet fra 2004 til 2008 var Obama bl.a. aktiv fortaler for et landsdækkende forbud mod slagtning af heste og for strengere straffe for afholdelse af hunde- og hanekampe. Herudover underskrev han en række opfordringer til øget håndhævelse af føderale dyreværnslove.

Beskyttelse af dyr i USA er desværre langt svagere end i Europa. Stort set alle stater har f.eks. en lov som undtager almindelig praksis fra at være strafbar i landbruget. Så uanset hvor grusomt noget måtte være, så er det lovligt, hvis det er almindelig praksis.

Et grotesk eksempel er en landmand og dyrlæge fra San Diego, der i 2003 blev frikendt for at aflive flere tusinde høns ved at kaste dem ind i en træflismaskine, mens de var ved fuld bevidsthed, da det blev anerkendt som ”almindelig praksis”. At der er brug for nyere og strammere regler er åbenbar og måske kan Obamas administration sikre mere hensyn til dyr.

PRAGMATISKE FORANDRINGER
Herudover har Obama bl.a. udtalt, at han bekymrer sig meget om dyrerettigheder, og at der er en sammenhæng mellem, hvordan vi behandler mennesker, og hvordan vi behandler dyr. En logisk udløber af dette ræsonnement er naturligvis, at vi skal lade være med at undertrykke og dræbe dyr, ligesom vi skal undlade at undertrykke og dræbe mennesker.

Desværre handler politik ikke om logik, men om pragmatik. Selv hvis Obama virkelig inderst inde anerkender dyrerettighedsbevægelsens sag, skal vi derfor ikke forvente, at han vil risikere at fremmedgøre millioner af vælgere ved offentligt at støtte denne.

Det vi kan håbe på, er at Obama – formentlig som den første amerikanske præsident nogensinde – formår at gennemføre reelle forbedringer i de vilkår, som flere milliarder produktionsdyr lever under i det amerikanske landbrug. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre uden at skræmme vælgerne væk.

Professor i dyreetik ved Princeton Universitet Peter Singer mener ligefrem, at dyreetik har et stort potentiale til at tiltrække vælgere. Dette illustreres ved, at en af de mest effektive reklamer fra den demokratiske lejr under hele den amerikanske præsidentvalgkamp var et tv-spot rettet mod Sarah Palins besynderlige økonomiske støtte til ulvejagt.

Barack Obama har i mange analytikeres øjne skabt urealistisk høje forventninger til, hvad han kan udrette i sit præsidentembede. Herfra vil vi nøjes med at opfordre Obama til at indfri de håb og forventninger, vi har til ham på dyrenes vegne.

Hvis han gør det, fortjener han titlen ”Dyrenes Præsident”.

Dyreretsfortaler - i det hvide hus
En række handlinger og udtalelser har givet anledning til formodninger om, at Obama skulle støtte, eller i hvert fald nære sympati for dyrerettigheder.

Det har bl.a. vækket opsigt, at Obama har udpeget dyreretsfortaleren og vegetaren Cass Sunstein til leder af regeringens afdeling for information og regulering (Office of Information and Regulatory Affairs). Sunstein er uddannet jurist fra Harvard og har gennem længere tid interesseret sig for ideen om at give dyr juridiske rettigheder. På den måde placerer han sig i forlængelse af lande som Spanien, der har givet menneskeaber grundlæggende rettigheder.

I en tale på Harvard Universitetet udtalte Sunstein: “Vi burde forbyde jagt, hvis det ikke har andet formål end sport eller morskab. Det burde være forbudt. Tiden er inde.” Suntein talte også om at forbyde hundevæddeløb, dyreforsøg til test af kosmetik og kødspisning. Hans udgangspunkt er dog dyrs lidelse:

“Hvis vi fokuserer på lidelse, som jeg mener vi bør gøre, så er det ikke nødvendigvis utilladeligt at dræbe dyr og bruge dem til mad; men det er helt utilladeligt at være ligegyldig i forhold til deres interesser, mens de stadig er i live. Det samme gælder for andre dyr på landbrugsbedrifter selv hvis, eller måske endda særligt, hvis de udnyttes til gavn for mennesker.”

Sunstein har fra sin nye stilling mulighed for at fortage markante ændringer bl.a. omkring dyreforsøg, så det er et spændende kort Obama har spillet ud med denne udpegning. Cass Sunstein var redaktør på bogen Animal Rights - Current Debates and New Directions fra 2004.