Følgende artikel bygger på en engelsk artikel fra 'Nature Science Update'.

Georgia Mason og kollegaer fra Oxford Universitet har for nyligt udgivet en rapport om hvilke forbedringer der kræves for at mink på pelsfarme skal få tilfredsstillet deres naturlige behov. Et af svarene var en svømmepøl.¹

Studiet
Ved at give minken et valg mellem forskellige oplevelser, og lade den arbejde for at opnå dem, fandt Masons's team ud af at mink har stærke præferencer for at svømme og at de bliver stressede når de ikke får lov. Det er første gang i historien at objektive præference mål er blevet brugt i sammenhæng med konventionelle indikatorer på dyrs stress niveau, mht at undersøge velfærden hos dyr i fangenskab.

At bevise det modsatte har vist sig svært. At måle lidelse er meget svært, siger Michael Mendl, en adfærdsbiolog fra Bristols Universitet i England. Da der ikke er nogen videnskabelig objektiv måde at afgøre om et sundt, velernæret dyr i fangenskab er ulykkelig eller ej, må man anvende en stedfortrædende indicator for lidelse, siger han.

Det var lige præcist hvad Mason og hendes team gjorde, da de målte hvad mink på pelsfarme var mest motiveret til at gøre.

Forsøgene
Forskerne gav minkene adgang til et antal forskellige ressourcer af den slags som de kan finde i naturen; en ny rede, legetøj, mere plads, en tunnel, et ekstra bur, nye objekter, en løftet platform og en svømmepøl.

Minken kunne fra sit udgangspunkt se alle mulighederne for sig, men kun vælge een af gangen. Derudover skulle den skubbe døre med vægte på for at komme ind til dem. Ved at forøge vægten på døren - den 'pris' det kostede at komme til hvert sted - kunne Mason og hendes team måle hvor meget minken var villig til at 'betale' for hver af mulighederne. Denne tilgang, som er blevet brugt før af psykologer der måler menneskets motivation, gav dem mulighed for at beregne hvilken af mulighederne der var den mest populære.

De fleste mink arbejdede hårdt for at få en alternativ rede plads, men mere end noget andet ville de alle svømme - løftende i mest ekstreme tilfælde 100 gange deres egen kropsvægt hver uge for at komme til svømmepølen.

Ved at låse døren til pølen og derefter måle stress hormonerne udskilt i minkens urin, kunne forskerne få et mål for om mink savnede at svømme.

Når minkene blev forhindret i at svømme i 24 timer, steg udskillelsen af stress hormoner i dyrets urin med 50 % - dette svarer til det niveau minken udskiller når den ikke har fået mad i samme antal timer.

Masons's forskning viser at mink, selv efter så mange generationers indespærrelse, stadig mærker deres naturlige instinkter. Forskerne håber endvidere at kunne bruge studie teknikken på andre indespærrede dyr, såsom laboratorie rotter. Jeg mistænker at rigtig mange dyr er i lige så store problemer som minken siger Mason.

Kilder:
[1] Mason, G.J., Cooper, J. & Clarebrough, C.
Frustrations of fur-farmed mink. Nature 410, 35-36 (2001).