Vi siger ét, Iams siger noget andet. Hvordan kan du vide, hvem der fortæller sandheden?

PETA har modtaget tusinder af opringninger, e-mails og breve fra forbrugere, der er foruroligede over den mishandling, som vi har afsløret finder sted i de laboratorier, som Iams har kontrakt med. Men nogle forbrugere er blevet forvirrede over den modsatrettede information, som Iams selv leverer.

I et desperat forsøg på at holde på kunderne, har Iams fremsat nogle forbløffende løgne. Vi vil gerne fortælle dyrenes version, så forbrugerne bliver i stand til at foretage kvalificerede valg.
Iams siger, at de har afsluttet samarbejdet med det amerikanske laboratorium, som vi undersøgte, og at de har implementeret nye politikker, og således løst problemet.

Kendsgerningen er, at Iams fortsætter med at teste på tusindvis af dyr, hvilket beviser at problemet langt fra er løst. Desuden vidste Iams præcist, hvad der foregik på laboratoriet, før vi afslørede vores fund, selv om deres brud med det omtalte laboratorium kunne få det til at se anderledes ud. Vores observatør filmede ansatte fra Iams under besøg på laboratoriet ved mindst 5 uafhængige lejligheder. De var vidende om, at hunde og katte blev unddraget muligheden for socialisering, livskvalitet, adgang til legetøj og hvilearealer. Det var først efter at vi afslørede laboratoriets metoder, at Iams valgte at tage afstand fra dem.

Det faktum, at Iams gentagne gange har løjet om de forhold, som deres forsøgsdyr udsættes for, gør denne gestus endnu mere tvivlsom. I 2002, da vores egen kontrollant arbejdede i et laboratorium, der havde kontrakt med Iams, hævdede firmaet, at det aldrig tillod, at forsøgshundene blev aflivet, at firmaet kun udførte forsøg, der kunne sammenlignes med tests på mennesker samt at programmer med øget stimulering for øje allerede var iværksat på alle laboratorier – alt dette viste sig at være løgn.

Selv hvis Iams prøvede at forbedre forholdene for dyrene i laboratorierne, er de udførte forsøg og de forhold, dyrene har, stadig unødvendige og grusomme.

Iams hævder, at PETA’s observatør var hyret som dyreadfærds-terapeut, og at det var hendes skyld, at dyrene ikke blev socialiseret ordentligt.Vores observatør blev ansat af laboratoriet, der havde kontrakt med Iams, som test-observatør, og hun havde nok at gøre med at indsamle de data, som jobbet medførte. Hendes jobbeskrivelse indeholdt ikke socialisering af dyrene eller forøgelse af deres livskvalitet. Trods dette prøvede hun ikke blot at gøre dette, hun forsøgte også at få det indført i laboratoriets almindelige dagligdag. Uheldigvis ville Iams hverken finansiere forbedringerne for forsøgsdyrene eller lægge pres på laboratoriets direktør for at få forbedringerne indført.

Rent faktisk blev selv samme direktør filmet, mens han forklarede vores observatør, at Iams ville foregive at tilbyde socialisering og livskvalitet, indtil dyrerettighedsforkæmperne droppede sagen, og så ville Iams glemme alt om det igen. Alle beviser tyder på, at Iams ganske enkelt foregav at være interesseret i socialisering og livskvalitet i et forsøg på en undvigemanøvre overfor de bekymrede forbrugere, der havde betænkeligheder.

Selv om implementering af socialiserings- og livskvalitetsprogrammer ikke officielt var en del af vores observatør pligter i hendes egenskab af test-observatør, drev de hjerteskærende forhold, som hun oplevede, hende til at presse på for at opnå ændringer for dyrene. Trods gentagne opfordringer fra hende, ja sågar indtrængende bønner om forbedringer – inkl. basale ting som at hundene kom udenfor og at de havde adgang til hvilearealer – implementerede Iams kun et enkelt punkt og det endda kun midlertidigt: legetøj. Iams var også klar over, at laboratoriet ikke havde ansat nogen til at implementere nogen stimulering eller socialisering overhovedet, samt at vores observatør, der kun var kendt af firmaet som test-observatør, havde fuldtidsarbejde med at indsamle data fra forsøg udført for Iams og andre firmaer.

Iams siger, at PETA’s observatør havde ansvaret for, at deres hunde blev opereret, så de ikke kunne gø.
I april 2003 afleverede vi en kopi af alle optagelserne af samtalerne vedr. operationerne på Iams’ hunde, så de ikke kunne gø, sammen med et brev til Iams vicepræsident Diane Hirakawa og talsmænd fra Proctor & Gamble. Det fremgår tydeligt af disse optagelser, at vores observatør ikke havde noget at gøre med beslutningen om at operere hundene, hvilket Iams selv indrømmede efter at have læst kopierne. Rent faktisk forsøgte vores observatør at informere Iams om de planlagte operationer, men hendes advarsel gik upåagtet hen.

Iams siger, at filmen, som vi viser, er gammel.
Ja, det er flere år siden, og som vores optagelser dokumenterer udfører Iams stadig skamløst nøjagtigt de same laboratorieforsøg på dyr, forsøg som Sally, Christmas, No Name og alle de andre hunde, der vises på vores web side, blev udsat for.

Og i den periode har hundredvis af dyr lidt under disse forfærdelige og unødvendige forsøg. Vi vil fortsætte med at vise disse film, indtil Iams stopper med laboratorieforsøg på dyr. Uden denne videodokumentation var der aldrig nogen, der havde lært den beskidte sandhed om Iams’ dyreforsøg at kende.

Iams siger, at de støtter den endelige afskaffelse af foderforsøg på laboratorier, efterhånden som effektive videnskabelige alternativer bliver tilgængelige.
Iams har informeret PETA om, at man vil fortsætte med at udføre laboratorieforsøg på dyr til trods for, at disse forsøg ikke er nødvendige eller lovbefalede. Forsøgene, som Iams fortsætter med, omfatter smagstests, og metaboliserede energitests, de same forsøg, som Sally, No Name og de andre hunde blev udsat for i det laboratorium, som Iams havde kontrakt med og som blev afsløret i vores hemmelige undersøgelse.
Der er på nuværende tidspunkt utallige alternativer til dyreforsøg i laboratorier, inkl. hjemmestudier og undersøgelser baseret på samarbejde mellem private dyrlægeklinikker, der bruger dyr, hvis ejere frivilligt stiller dem til rådighed. Mere end 40 kæledyrsfoder producenter udfører forsøg uden dyrplageri, og listen bliver stadig længere. Klik her for at se listen over de kæledyrsfoder producenter, der ikke tester sine produkter på dyr i laboratorier.

Iams hævder, at de tager det fulde ansvar for alle de hunde- og katteliv, som deltager i deres foderforsøg, uanset om forsøgene foregår internt eller udliciteres.
Iams nægter at oplyse os om, hvor mange dyr, der bruges i deres laboratorieforsøg og om, hvor mange år, dyrene må lide, før de bortadopteres eller “pensioneres”. Ligeledes afviser Iams, at vi må besøge de såkaldte ”pensionist-centre”, hvor hunde og katte bliver sendt hen, når de er for skræmte fysisk og/eller psykisk til at kunne bortadopteres efter års lidelser i Iams’ forfærdelige laboratorieforsøg.

PETA har ikke set noget bevis på, at nogen hunde eller katte er blevet bortadopteret fra et Iams laboratorie?og Iams har ikke været villige til at give os dokumentation for en eneste adoption overhovedet. Man skulle tro, at hvis Iams havde et succesfuldt adoptionsprogram eller pensionistcentre, ville de højlydt dele denne information?med mindre de har noget at skjule.
Hmm, det, der skjules, kan meget vel være den kendsgerning, at ikke alle de dyr, der lider i Iams’ forfærdelige forsøg, er egnede til adoptionsprogrammet?kun de hunde og katte, som Iams ejer.

Dyr, der ejes af andre firmaer (som f.eks. de laboratorier, man har kontrakt med), vil ikke blive bortadopterede, når Iams er færdige med at lave forsøg på dem. Disse lidende dyr kommer sandsynligvis til at tilbringe hele livet i laboratoriebure.

PETA har ligeledes erfaret, at der “kunne også være situationer, hvor dyr (i Iams’ forsøg) lever i kontrollerede omgivelser i en lang periode eller hele deres liv.”
Men har Iams ikke netop fortalt forbrugerne, at alle dyrene, der lider i deres laboratorieforsøg bliver bortadopterede efter blot en kort periode?
Det onde findes altid i detaljerne…

Iams siger: “Vi deltager forebyggende i Iams’ Velfærdsprogram for hunde og katte for at gøre det til standarden.”
Ved The Pet Food Forum i marts 2004 udtalte Dan Carey fra Iams, at han mente, at hunde og katte kunne tilbringe “hele livet” i bure mhp. laboratorieforsøg. Han sagde også, at det sidste, som kæledyrsfoder industrien har brug for, er direktiver, der bestemmer, hvordan dyr skal behandles, og at industrien bør kontrollere standarden for dyrevelfærd - ikke offentligheden.
Iams’ nye retningslinjer for “velfærd” angiver, at hunde og katte kun skal have 30 minutters motion og socialisering dagligt fem dage om ugen. Dette betyder, at i løbet af ugen tilbringer hunde og katte 23½ timer i døgnet?og i weekenden alle døgnets 24 timer?indespærret i deres bure. For dyrenes skyld håber vi ikke, at Iams anbefaler andre firmaer at følge disse retningslinjer.

Iams hævder, at de udfører dyreforsøg, så de kan lave foder, der kommer kæledyr til gode.
Men Iams kan ikke engang overholde sine egne varedeklarationer. I løbet af de sidste fire år, har Iams haft 27 overtrædelser i forbindelse med foderfremstilling alene i Texas! Og i løbet af det seneste års tid har Iams overtrådt loven i Illinois, Rhode Island og South Dakota, hvor der manglede 23% taurin (aminosyre) i forhold til varedeklarationens garanterede indhold. Iams har én hel web side, der alene omhandler faren ved taurin mangel, der hedder “Taurin og dets betydning i kattemad.”

The U.S. Food & Drug Administration (FDA) (Det amerikanske Fødevareministerium) fandt, at Iams’ hundemad har et betænkeligt højt indhold af aminosyren DL-methionin, hvilket kan medføre methionin forgiftning eller ubalance. FDA tilbagekaldte 248.080 pund hundefolder fra New York, Pennsylvania, Rhode Island, Michigan, Ohio, Indiana og Kentucky.

Det er i Iams’ bedste interesse at lege “pege fingre-spillet” og skjule sandheden, da intet firma ønsker at blive udstillet som skødesløst, uærligt og tarveligt. I stedet for at lyve over for forbrugerne, burde Iams og Proctor & Gamble lytte til forbrugerne og anvende forsøg til deres hunde- og kattemad, der ikke fremkalder lidelse. Det er nemt og kun rimeligt at alle dyr befries fra laboratorier.