Da jeg blev engageret i dyreret omkring 1990 var der et let svar på spørgsmålet ”hvor vegansk?” – enten var noget vegansk eller også var det ikke. Måden at undersøge det på var at sammenligne alle ingredienser i ethvert produkt med en liste over animalske ingredienser. Denne liste blev i sidste ende til bogen, Animal Ingredients A to Z, (animalske ingredienser A til Z), som i mange år var den bedst sælgende bog på hjemmesiden vegan.com.

Denne enkle metode til at definere “godt” og “dårligt” var tillokkende for mange af os, fordi den var så lige til. Men selv inden listen voksede til et helt leksikon, så var den ikke konsistent. Produktionen af honning dræber nogle insekter, men det gør bilkørsel også (nogen gange kan en simpel gåtur koste insekter livet). Mange sæber indeholder fedtsyre fra dyr men dæk til cykler eller biler indeholder lignende animalske produkter. Noget sukker fremstilles bl.a. ved brug af knogler i filtreringsprocessen, men en stor del af vandrensning til den offentlige vandforsyning (i USA red.) bruger også knogler. Tilføjer man ”ikke testet på dyr” til definitionen af vegansk, så tilføjer det endnu et niveau af kompleksitet.

Alligevel kan det være svært at gå væk fra en liste med sort/hvide regler. I løbet af årene har folk tilføjet “undtagelser”, “definitioner af nødvendighed” eller påstande om “intention” for at redde indkøbsliste tilgangen til veganisme. Men at forsøge at finde en hård definition af, hvad det vil sige at være veganer ender altid med et arbitrært resultat. Selv produktionen af økologiske grøntsager skader og dræber dyr ved såning, høst og transport.

Selvfølgelig kunne vi alle vælge ikke at skade nogen ved at begå selvmord og lade vores kroppe blive nedbrudt i en skov. Men ser man bort fra denne mulighed, så er den bedste løsning at træde et skridt tilbage og overveje, hvorfor vi i virkeligheden bekymrer os om noget er vegansk? Spørgsmålet “hvor vegansk?” er vigtigt, fordi slagtning af dyr for mad er den absolut største årsag til lidelse i dag, både i forhold til omfang og den grad af mishandling, som dyrene udsættes for.

Omfanget
Langt flest dyr bliver opdrættet og dræbt for mad i forhold til alle andre områder, hvor dyr udnyttes. 99 af 100 dyr, som bliver dræbt i USA slagtes for at mennesker kan spise dem. Det er 10 milliarder dyr og flere individer end hele den menneskelige befolkning på jorden. (I Danmark gør lignende forhold sig gældende. Der dræbes f.eks. årligt over 100 millioner slagtekyllinger, mens under en halv million dyr bruges i forsøg).

Lidelsen
Dyr som opdrættes for mad oplever ufattelig lidelse. Måske er det vanskeligste aspekt ved at tale dyrenes sag, at beskrive det ubeskrivelige: sammenstuvningen og indespærrelsen, stanken, støjen, den ekstreme kulde og varme, slåskampe og selv kannibalisme, sulten, sygdommen og frygt hver eneste dag i hele deres liv. Hvert år dør flere hundrede millioner dyr – mange flere end de som samlet dræbes for deres pels, på internater og i laboratorier – inden de når slagteriet. De dør af lidelsen.

Effektiv fortaler
Med denne viden, så er spørgsmålet for omtankefulde og medfølende mennesker ikke, ”er det vegansk?”. Spørgsmålet er i stedet “hvilket valg fører til mindst lidelse?”. Vi bør ikke lade os styre af en endeløs liste af ingredienser, men bør hellere gøre vores bedste for at stoppe mishandling af dyr. Veganisme er ikke et mål i sig selv, men et kraftfuldt værktøj til at vise vores modstand mod industrilandbrug og slagterier.

Dette flytter diskussionen væk fra at finde en definition og at undgå bestemte produkter og mod et fokus på, hvordan man er en effektiv fortaler. Med andre ord er fokus ikke personlig overbevisning eller specifikke valg, men dyrene og deres lidelse.

Hvis vi mener det er vigtigt at være veganer, så må det være endnu vigtigere at være så effektive fortalere for dyrene som muligt! Den effekt som vores individuelle veganisme har – flere hundrede dyr vil blive reddet i løbet af vores liv – blegner i sammenligning med det potentiale, som vi har for at påvirke gennem vores gode eksempel. For hver person som vi inspirere til at ændre deres vaner fordobles den effekt, vi har for dyrene.

Omvendt kan vores handlinger have værre konsekvenser, end ved ingenting at gøre. Når vi overbeviser andre om, at veganisme handler om besættelse af en evigt voksende ingrediensliste, så støder vi nogen fra os, som kunne have gjort en virkelig forskel for dyrene, hvis de ikke havde mødt os. For tiden har hovedparten af alle mennesker ikke noget problem med at spise en kyllings ben. Derfor er det ikke så overraskende, at mange mennesker afviser vegansime som ekstremt og irrationalt, når vi f.eks. forhører tjenere, ikke spiser veganske burgere, der er stegt på samme grill som kød eller ikke bruger medicin etc.

I stedet for at bruge vores begrænsede tid og ressourcer på at bekymre os om marginalspørgsmål (rørsukker, film, medicin, etc.) så burde vores fokus være på at forøge vores effekt hver eneste dag. At hjælpe blot en person til forandring kan føre til flere hundrede dyr, som ikke behøver at lide i dyrefabrikker. Når vi vælger at promovere en medfølende kost, så er hver eneste person, som vi møder, en potentiel sejr.

Svære spørgsmål og resultater
Man må indrømme, at et resultatbaseret syn på veganisme ikke er så ligetil som at kigge på en liste. Områder der kræver opmærksomhed er fx hvordan vi fordeler vores ressourcer og at stille spørgsmål som: Vil jeg bede om en ingrediensliste, når jeg er sammen med ikke-vegetariske venner og familie, eller måske slet ikke spise og derved få veganisme til at virke småligt og umuligt? Hvordan skal jeg bruge mine begrænsede penge og tid?

Situationer er forskellige og muligheder er unikke, så der kan ikke være et enkelt fast svar. Men hvis vores beslutninger har rod i et ønske om at gøre så meget gavn vi kan for dyrene, så har hver eneste af os et enormt potentiale til at skabe forandring.

Det er ikke nok at være en selvretfærdig veganer eller selv en dedikeret og vidende fortaler for veganisme. Dyrene har ikke brug for at vi har ret, de har brug for, at vi er effektive. Men andre ord, så ønsker vi ikke at vinde en diskussion med en kødspiser, vi ønsker at åbne folk hjerter og hjerner for en mere medfølende livsstil.

For at opnå dette, så skal vi være det modsatte af det stereotype billede, som findes af veganere. Uanset hvor stor sorg eller vrede vi retfærdigvis føler over den lidelse, som dyr udsættes for, så må vi stræbe efter at være, hvad andre ønsker at blive: Glade respektfulde individer, hvis meningsfulde liv inspirerer andre. Kun da kan vi gøre vores bedste for dyrene.