Klemt inde på et mindre areal end et A4 ark uden mulighed for at strække sine vinger eller tage et enkelt skridt, der ikke er på trådnet.

I kæmpe haller med tusinder af andre høns står disse stakkels dyr altid presset mod trådnet, når de sover og når de er vågne, sommer eller vinter.

Der lever ca. 320 millioner høner i sådanne bure i EUs 27 lande, men det vil fra 2012 være slut. Her forbyder EU traditionelle bure til høns og hermed skulle et trist kapitel i historien om de industrielle dyrefabrikker være slut. Desværre betyder forbuddet dog ikke, at man én gang for alle stopper med at opdrætte burhøns.

NYE BURE NYE PROBLEMER
Nu kan hønsene i stedet holdes i en ny type bure, som kaldes modificerede -  eller berigede bure. Disse bure har en lille siddepind til hønerne og er en anelse større, 750 cm² mod 600 cm² i traditionelle bure.

Visse organisationer har kaldt det en stor sejr, men alle undersøgelser viser, at de meget små forbedringer ikke er store nok til at, at hønerne faktisk får det bedre.

POLITISK OBSTRUKTION
Spørger man branchen er problemstillingen klar:

“Der er for lidt tid og for få penge til at sikre, at alle producenter overholder loven. Selv hvis der kun koster 100 kr at stille om til de berigede bure, så løbet omkostningerne op i milliarder for hele EU. Et andet problem er, at der ikke er tilstrækkelig produktion af bure eller folk til at installere dem” udtaler Andrew Joret fra den engelske æggeproducent Nobel Foods. 

EU har her en kæmpe udfordring i at sikre, at den nye lovgivning kommer til at fungere i praksis og ikke bare bliver erklæringer på et stykke papir. Mange lande har kæmpet mod lovgivningen og vil derfor være henholdende med at sikre, at den overholdes. Det viser styrken ved EU, når dyrevelfærd reguleres, at den laveste fællesnævner bliver hævet. Svag-heden er omvendt, at loven oftest bliver laveste fællesnævner.

EU-KOMMISSIONEN
Danmark kan gøre beslutningen ekstra let for de producenter, der nu skal omstille produktionen ved også at forbyde de modificerede bure. Beslutningen ville være langtfra enestående, da lande som Østrig og Schweiz allerede har forbudt buræg. Selv USAs største landbrugsstat, Californien, valgte efter en folke-
afstemning i 2008 at forbyde burhønseanlæg.

ØKONOMI OG OMLÆGNING
Når mange alligevel har glædet sig over lovændringen, selvom alle ved at velfærden ikke er bedre i nye bure end i de gamle, skyldes det, at man har håbet omlægningen ville få flere til at omlægge til fritgående høns, når de alligevel skulle ændre deres produktion. Man har med andre ord mest af alt glædet sig over, at landmænd blev pålagt en økonomisk byrde ved omlægning og håbet, at denne ville motivere dem til ikke at vælge nye bure, men at vælge ingen bure.

Omkring 80% af alle æglæggende høns i EU sidder i bure og de fleste skal omlægge produktionen i løbet af de næste 4 år. Flere landmænd har netop pga. de økonomiske omkostninger ved omlægningen valgt helt at droppe burene og i stedet lade hønsene gå fri.