Af: Tanja Krøyer Jørgensen

De fleste der har haft hund, har set hvordan hunde kan skelne lyde, personer og situationer på en utrolig nuanceret og intelligent måde.

Men nu viser forskning, at hunde kan endnu mere end vi gik og troede. Empati og jalousi, som indtil nu er blevet beskrevet som nogen af de mere komplicerede følelser, som kun mennesket efter sigende skulle besidde, er ikke længere forbeholdt mennesket. I denne artikel kan du læse mere om hundens vidunderlige verden.

Når RICKO – min barndomshundeven – hver eftermiddag hørte min fars Volvo trille ind af parcelhusvejen over 100 meter fra vores hus, rejste han sig og gik ud til døren. Han reagerede ikke på naboernes biler eller på motorcykler eller lastbiler. Men min fars Volvo betød gåtur og nus bag ørene – så den var værd at lytte efter. Han var på samme måde i stand til at genkende vejen til mine bedsteforældres hus når vi tog på familiebesøg. Så snart vi tog motorvejs-afkørslen mod Haderslev 200 km fra vores hjemby, begyndte han at pibe svagt og signalere med krop, ører og øjne at vi snart var fremme, og at han rigtig gerne ville være med.

GADEHUNDENS TRICKS
Mit voksenliv har været velsignet af mange fantastiske hundevenner, heriblandt CODY – som var tidligere gadehund fra den græske ø Ios. Han var hvad man ville kalde en rigtig lømmel med en fantastisk humor. Havde han været menneske, havde han været stand up-komiker. Han havde en evne til at charmere sig ind på alle mennesker og kunne få selv den mest indædte hundehader til at elske sig. Han havde afgjort haft gavn af disse talenter i sin tid som gadehund. Men som hund på Frederiksberg kunne hans evner til tider give anledning til lidt pinlige situationer. F.eks. kunne han ikke gå forbi folk med fyldte indkøbsposer uden lige at skulle stikke hovedet ned i poserne.

En dag hvor jeg var lidt uopmærksom, stak han hovedet så langt ned i en dames indkøbspose at plastikhåndtagene gik op og varerne væltede ud på gaden og skabte trafikalt kaos. Så der stod jeg med røde kinder og appelsiner om benene og undskyldte på Codys vegne. Og gik man forbi grønthandlere hvor gulerodsspidser stak frem og æblerne lå udsat – ja, ”haps”, så nappede han simpelthen hvad han ville have. En dag snuppede han en støvkost i en butik og nægtede at give slip. Sådan var Cody.  Altid ude på skæg.

Mange der lever med dyr omkring sig, kan fortælle om masser af denne slags oplevelser, som giver anledning til meget sjov. Men det giver også et tydeligt billede af, at dyr kan så utrolig meget, og ofte meget mere end mennesker tillægger dem evnerne til. Dyr har rige og komplekse følelsesliv, uanset om der er tale om hunde eller grise, kyllinger eller heste. Hver art har gennem sin helt egen evolutionshistorie fået en unik fysiologi samt et unikt sæt sanser og mentale evner. Men fælles for dem alle er, at de har følelser, personligheder, tilbøjeligheder, præferencer og kan planlægge deres handlinger.

Og faktisk ville det slet ikke give mening, hvis dyr ikke, ligesom mennesker, besad meget komplekse evner, præferencer og følelser. Dyr er ikke maskiner som reagerer på omgivelserne med indskrænkede mekaniske responser, men derimod komplicerede organismer som gennem millioner af års evolutionær finjustering er skabt til at overleve på bedst mulig vis i evigt foranderlige miljøer – hvor årstider, tørke, nat og dag, uvejr, fjender, parringstider, unger m.v. er helt naturlige variationer over et livsforløb. De dyr som takler deres omgivelser bedst, også når omgivelserne er under forandring, har en klar fordel.

Når min første hundeven Ricko hurtigt lærte hvordan min fars bil lød, og hvor min farmor og farfar boede, viser det hans effektive og naturlige evne til at justere sin adfærd ind, i det nævnte eksempel så han blev accepteret i flokken og vedblev med at være en aktiv og central del af denne. Hvis man ser tilbage på hundens stamfader, ulven, har det altid været helt essentielt for ulvens overlevelse at være en del af en flok. Det samme gælder for hunden, som derfor vil gøre meget for at opretholde en velfungerende flok.

Også Codys adfærd har været af afgørende betydning for hans overlevelse. Som tidligere gadehund havde han gennem humor, charme og opfindsomhed tilpasset sin adfærd, så han kunne nå turisternes hjerter eller stjæle mad i skraldespande og butikker når turisterne ikke lige ”gav pote”. At han så samtidig har haft det sjovt, har kun været til hans fordel, og siger noget om hans overskud som hundeindivid.

HUNDEN BLIVER JALOUX
Disse eksempler giver indsigt i nogle af hundes komplekse, men dog basale færdigheder. Nyere forskning har givet indsigt i nogle af de mere komplicerede følelser og evner, som forskere tidligere ikke var sikre på at dyr besad.  Forskere ved Wiens Wolf Science Center har lavet et eksperiment som viser, at hunde føler jalousi hvis de bliver forbigået. Forskerne lod i sin simpelthed to hunde sidde ved siden af hinanden og bad dem om at give pote igen og igen for en godbid. Men på et tidspunkt gav forskerne kun den ene hund godbidder, hvorefter den anden hund hurtigt viste tegn på irritation og stoppede med at give pote.

Boks 2: Mennesker kan ”smitte” hinanden med gab, men gab kan også ”smitte” på tværs af artsgrænser imellem arter der forstår hinandens kropssprog. Hunde ses derfor ofte gabe, når de er i nærheden af en anden hund eller et menneske som gaber.  Dette er en klar indikation på, at hunde har en udviklet empati.

Hvis forskerne derimod havde hundene i hvert sit rum og stoppede med at give godbidder, viste hundene ikke tegn på irritation og stoppede langt senere med at give pote. Forskerne i Wien har dermed konstateret, at de to hunde påvirker hinanden, og at den hund som forbigås, bliver jaloux.

EMPATI OG KONFLIKT-LØSNING
Også empati og konfliktløsning findes i hundes følelses- og adfærdsrepertoire. Hunde er utroligt dygtige til at afkode andre hundes og menneskers sindstilstand, og meget empatiske hunde kan efterligne menneskers bevægelser og stemme. Man kan derfor se hunde som smiler når de ser deres menneskevenner, og som kan sige ”Hallo” og ”I love you”.

Hunde kan også aflæse blikretning meget præcist og danne sig en forestilling om hvilken genstand vi har rettet vores opmærksomhed mod. Da de afkoder alt fra mimik og kropsholdning til små lyde og lugte, er de faktisk bedre end de fleste mennesker til at aflæse andre menneskers emotionelle tilstand.

I en ulveflok eller hundeflok hvor der opstår konflikt mellem to individer, kan man ofte se en tredje hund ”gå imellem” de to fejdende flokmedlemmer, hvorefter konflikten ofte opløses. Selvom det normalt kun er individer højt i hierarkiet som ”går imellem”, er denne adfærd endnu et bevis på, at hunde er i stand til at afkode hinanden og situationer, samt ved præcis hvordan de kan ændre situationen med deres handlinger.

Hero Dog Saves Wounded Friend!

Herover kan du se hvordan en hund redder sin ven væk fra en meget befærdet motorvejsstrækning efter at vennen er blevet kørt ned. Det er svært at vide præcist hvad der er gået forud for hændelsen, men faktum er, at den heroiske hund har opfanget en række signaler, herunder formentlig lyde og lugte, fra den tilskadekomne ven, som den reagerer på.

Der foreligger efterhånden stor viden om hundes følelsesliv, men meget ligger stadig i uvished klar til klarlæggelse. For arter som ikke lever i så tæt kontakt med mennesker som hunde, er der stadig flere spørgsmål der endnu ikke er besvaret.

Men i takt med at etologer verden rundt dykker dybere ned i dyrenes forunderlige verden, står det klart, at dyr råder over et indre spektrum af følelser og egenskaber som i høj grad kan sammenlignes med menneskets indre verden.