Millioner af dyr bliver hvert år transporteret rundt i Danmark og det øvrige Europa samt til fx Rusland og Ukraine. De skal slagtes, hvor prisen er bedst og opfedes, hvor der er færrest regler om dyrs velfærd. Det betyder, at et dyr kan nå at opleve transportens rædsler flere gange i sit korte liv – hvis det altså overlever til slagtetidspunktet.

 

Denne vanvittige transport på kryds og tværs af kontinentet dræber og skader mange tusinde dyr hvert år. Derfor har Dansk Folkeparti og Enhedslisten opfordret justitsministeren til at indføre en klippekortordning for dyretransporter i et forsøg på at få luget ud i rækken af hensynsløse transportører. 3 ’klip’ og retten til at transportere dyr ryger!

 

En arbejdsgruppe blev sammensat af justitsministeren og fik til opgave ”at vurdere muligheden for at etablere en klippekortordning på dyretransportområdet og komme med forslag til ordningens nærmere udformning”. Arbejdsgruppen har nu afleveret sin rapport til ministeren. Denne rapport har vi selvfølgelig læst og indsendt kommentarer til.

 

Gennem årene har vi protesteret i pressen og direkte til både danske og EU-politikere. Dyrenes skrig og vores protester er blevet hørt af en håndfuld folkevalgte med det resultat, at minimumsregler for transport af dyr er blevet vedtaget i EU-regi. Nogle danske politikere har også indvilget i at lovgive for at gøre transporterne lidt mindre utålelige, end de øvrige EU-lande er villige til. De danske regioner blev derfor pålagt at lave et antal strikprøveundersøgelser af dyretransporter hvert år, og det, som opdages under sådanne undersøgelser, er grove sager.

 

Ænder og gæs er døde på vejen til slagteriet pga. stor lastetæthed og dårlig eller ingen ventilation. Grise og kvæg transporteres med skuldersår, ledbetændelse, knoglebrud, hofteskred, betændte sår, halebid, dybe blødninger i hud, bylder, ørebetændelse, endetarmsfremfald, bækkenbrud og svulst i øjet sammen med afmagrede og højdrægtige dyr på vogne, hvor lastetætheden er ulovlig stor. Desuden blev der i 10 af undersøgelserne i 2005 registreret mærker efter slag!

 

Udover politianmeldelserne uddelte myndighederne 269 indskærpelser (advarsler) for lignende forhold, som dog ikke blev vurderet til at være tilstrækkelig alvorlige til at føre til straf.

 

Millioner af dyr bliver kørt til de såkaldte samlesteder, inden de ankommer til slagteri. Også samlesteder besøges af velfærdskontrollen, som fandt grise med indgroede øremærker og forvoksede klove og beskidte dyr med bylder og brok. Det udløste 88 indskærpelser.  Dyr med skuldersår, ledbetændelse, knoglebrud, betændte sår, bylder, yverbetændelse, delvist afbrækkede horn, endetarmsfremfald og forvoksede klove resulterede sammen med afmagrede dyr og kalve under 2 uger gamle i 51 politianmeldelser. 

 

KLIPPEKORT systemet er endnu ikke færdigudviklet, men der vil være tale om forskellige typer advarsler og indslærpelser ved de første to lovovertrædelser. Ved tredje overtrædelse kan dette så i sidste ende medføre at vognmanden mister autorisation.

 

Og hvad er det egentlig disse vognmænd skal lære? Det er ikke ligefrem raket videnskab. Dette er de simple regler der skal overholdes.

 

1. kør meget forsigtigt med dyrene

 

2. kun raske dyr må transporteres

 

3. se til dyrene undervejs

 

4. alle dyr skal have uhindret adgang til vand

 

5. husk foder

 

6. husk rent strøelse 

 

7. du må ikke bruge vold

På samlestederne må de skadede dyr i tilgift udholde de meget belastende ture ned ad læsserampen og op igen – en tur, som de i øvrigt kan risikere at gøre adskillige gange – der er nemlig ingen øvre grænse for, hvor længe dyr  må være under transport – blot de bliver læsset af med mellemrum!

 

Alvorlige sygdomme, skader, slag, trængsel på vognene og dårlig ventilation står ikke alene på listen over transportrædsler. Skødesløs og hensynsløs kørsel med dyrene resulterer ofte i havarerede transporter. Dette ses bl.a. i flg. uddrag fra dagspressen:

 

’Mandag morgen kom en grisetransport for langt ud i rabatten i et vejkryds i landsbyen Tumbøl mellem Aabenraa og Sønderborg. Anhængeren rullede rundt og endte på taget. Politiet oplyser, at lasten bestod af ca. 150 grisesøer. Adskillige dyr døde eller blev kvæstet ved ulykken. Mange dyr var så medtagne, at den dyrlæge, der kom til stedet, måtte aflive dem’.

 

 ’Den 1. maj havarerede en grisetransport med 400 dyr i en rundkørsel i Riis ved Give. Her blev mange svin dræbt eller aflivet. En del dyr slap væk, og falckreddere og hjælpere måtte på griseindfangning i området.

 

’I sidste uge forulykkede en grisetransport på motorvejen ved Lillebæltsbroen. Her var der trafikprop i fem timer, inden alle dyr var indfanget - og vejen ryddet.’

 

Ser man på statistikken er sådanne sager desværre slet ikke unormale. I 2004 blev der ifølge rapporten indgivet i 155 og året efter 298 politianmeldelser i forbindelse med transport af dyr til slagteri.

 

Man kunne måske forledes til at tro, at ulykker, velfærdskontrol, politianmeldelser og domme får transportørerne og landmændene til at sørge bedre for dyrene før og under transport. Men nej! 3 års indsats på landevejene har ikke mindsket antallet af overtrædelse af dyreværnsloven.

 

Stikprøvekontrollerne og alle de havarerede dyretransporter understreger nødvendigheden af, at transport med levende dyr reduceres til et absolut minimum, og at vognmænd og chauffører ’overtales’ til at behandle dyr omsorgsfuldt.

 

Om det lykkes, afhænger af lovgivning, kontrol og konsekvenser…og af vores fortsatte arbejde.

 

Vi skal blive ved og vi skal blive bedre. Vi skal gøre omsorg for dyrene til det 21. århundredes trend.