En ko, der tilfreds tygger drøv, ser muligvis ud som om intet i denne verden bekymrer hende, men der sker en hel masse inde bag hendes store, brune øjne. Køer er lige så forskellige som katte, hunde og mennesker: nogle er kloge, andre langsomt opfattende. Nogle er modige og eventyrlystne, mens andre er sky og generte. Nogle er venlige og betænksomme, mens andre er dominerende og luskede. Som den økologiske landmand Rosamund Young siger, så ”kan køer venlige, betænksomme, aggressive, føjelige, opfindsomme, kedelige, stolte eller sky”.

Ifølge de nyeste undersøgelser, er køer ud over at have forskellige personligheder generelt meget intelligente dyr som kan huske ting i lang tid. Dyreadfærdsspecialister har fundet ud af, at køer arbejder sammen på socialt komplekse måder, idet de med tiden udvikler venskaber, nogle gange bærer nag overfor køer som har behandlet dem dårligt og skaber hierarkier indenfor deres flokke, hvor de vælger ledere efter intelligens. De er også følelsesmæssigt komplekse og har endda evnen til at bekymre sig om fremtiden.

Kloge køer

Køer kan lide udfordringer, og ifølge forskere bliver de glade, når de er færdige med en opgave eller bruger deres intellekt til at klare en forhindring. I en artikel om ko-intelligens, skriver en journalist, at Donald Broom, professer i dyrevelfærd på Cambridge Universitet, vil fortælle konferencen, hvordan køer kan blive glade af at løse intellektuelle udfordringer.

I en undersøgelse udfordrede forskere dyrene med en opgave, hvor de var nødt til at finde ud af, hvordan de skulle åbne en dør, før de kunne få mad. I forsøget målte man deres hjernebølger. ”Hjernebølgerne viste deres ophidselse; deres hjerteslag gik op og nogle af dem hoppede og sprang endda. Vi kaldte det deres AHA-øjeblik”, sagde Professor Broom.”

Forskning har vist, at køer tidligt kan se årsagssammenhænge – et stensikkert tegn på deres højtudviklede erkendelsesevner. For eksempel kan køer lære at skubbe til et håndtag for at betjene et drikketrug, når de er tørstige eller at trykke på en knap med deres hoveder for at få korn, når de er sultne. Ligesom mennesker og andre dyr kan køer også hurtigt lære at holde sig væk fra ting, der gør ondt, fx elektriske hegn og uvenlige mennesker.

På grund af deres komplekse sociale evner har køer evnen til at lære fra hinanden, ligesom det også er tilfældet med hunde og katte. Hvis en ko i en flok får stød fra et elektrisk hegn, vil resten af flokken ifølge The Humane Society of the United States blive alarmeret og lære at undgå dette. Kun et fåtal af de andre køer vil få stød. 

Blide kæmper

Køer er følsomme dyr, som har ting, de kan lide og ting de ikke kan lide, ligesom mennesker også har det. Formanden for National Farmers Union i England, Tim Sell, forklarer ”De er alle individer og har hver deres karaktertræk. De er ufatteligt nysgerrige. De har følelsesmæssige storme. Når det er en trist, kold dag, bliver de alle triste, men når det er rart og solrigt, kan du næsten se dem smile”.

Mange køer er hengivne dyr, som er dybt loyale til deres familie og menneske- venner. Køer bruger deres kropspositur og stemmens lyde til at udtrykke en lang række følelser, herunder tilfredshed, interesse, vrede og bekymring. Disse blide kæmper sørger, når deres kære dør, og fælder endda tårer over deres tab. 

Ligesom mennesker og alle dyr, reagerer køer stærkt på dårlig behandling. For eksempel fandt Doktor Ed Pajor fra Purdue Universitet ud af, at køer modsætter sig at blive behandlet hårdt: ”Folk, der håndterer dem, behøver ikke være rigtig onde og slå køerne. Det er nok med et klask i rumpen, ligesom mange landmænd ville gøre det – køerne kan ikke lide det, og det gør hele forskellen”. Med en venlig behandling kan køerne være meget loyale ledsagere. Enhver, som har brugt tid sammen med køer ved, at de passer på deres venner - både mennesker og dyr.

I bogen “Peaceable Kingdom” skriver Stephanie Laland, at koen Mary blev ”føre-ko” for pastor O. F. Robertson, da han begyndte at blive blind. Mary gik sammen med ham og puffede ham væk fra forhindringer. Mary fulgte flittigt Robertson hvor han end gik resten af hans liv. 

Køer sørger

Hvis de bliver fjernet fra deres familie, venner eller menneske-ledsagere, sørger køerne over tabet. Forskere rapporterer om køer, der er blevet synligt bekymrede selv efter en ganske kort adskillelse. Moder-kalv-båndet er særligt stærkt, og der er utallige rapporter om mødre, der fortsætter med vanvittigt at kalde på og lede efter deres børn efter at kalvene er blevet taget væk og solgt til kalvefarme.

Forfatter Oliver Sacks skrev om et besøg, som han og kvæg-ekspert Doktor Temple Grandin var på et mejeri og om det store tumult af brøl, der mødte dem, da de ankom: ”De må være blevet fjernet fra deres kalve i morges”, sagde Temple, og det var lige præcis, hvad der var sket. De så en ko udenfor, der flakkede omkring og brølede, mens hun kiggede efter sin kalv. ”Det der er ikke en glad ko”, sagde Temple. ”Det er en ulykkelig og nedtrykt ko. Hun vil have sin baby og brøler og leder efter den. Hun vil glemme det for en stund, men så begynder hun igen. Det er ligesom at sørge – der står ikke meget skrevet om det. Folk bryder sig ikke om at tillade dem at have tanker eller følelser””.

Seniorforsker på Farm Animal Department hos RSPCA i England, John Avizienius, siger at han ”husker en særlig ko, som virkede til at være dybt berørt af adskillelsen fra sin kalv i en periode på i hvert faldt 6 uger. Da kalven til at starte med blev fjernet, var hun i alvorlig sorg; hun stod udenfor indhegningen, hvor hun sidst havde set sin kalv, og brølede efter sit afkom i timevis. Hun flyttede sig kun, når hun blev tvunget til det. Selv efter 6 uger ville moderen stadig stirre på indhegningen, hvor hun sidst så sin kalv, og nogle gange i et øjeblik vente udenfor indhegningen.

Det var næsten som om hendes sjæl var blevet slået i stykker og det eneste hun kunne gøre var at stå der for at se, om hendes kalv stadig var der”. 

Køer vil ikke dø

Ligesom alle andre dyr, sætter køer pris på deres liv og vil ikke dø. Det vrimler med historier om køer, der er gået til ekstremer for at kæmpe for deres liv. Koen Suzie var ved at blive læsset på en fragtbåd med kurs mod Venezuela, idet hun vendte sig om og løb tilbage til landgangsbroen og hoppede ned i floden. Selvom hun var gravid – eller måske netop derfor – lykkedes det hende at svømme hele vejen over floden, hvor hun undgik fangenskab i flere dage. (Tro det eller ej, men køer elsker faktisk at svømme!) Hun blev reddet af en gruppe dyrevenner og sendt til et reservat for landbrugsdyr.

Da arbejdere på et slagteri i Massachusetts holdt pause, brød koen Emily ud. Hun tog et kæmpe hop over en næsten to meter høj låge og flygtede ind i skovene, hvor hun overlevede i adskillige uger i New Englands mest snefyldte vinter i årtier, og klogt undgik at røre høet, der var blevet lagt ud for at narre hende tilbage til slagteriet. Da hun endelig blev fanget af ejerne af et nærtliggende reservat, krævede offentligheden, at slagteriet lod reservatet købe hende for en dollar.

I dag lever Emily lykkeligt i Massachusetts – et vidnesbyrd om, at når man spiser kød, så spiser man dyr, som ikke vil dø. 

TIP: Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du med fordel læse artiklen “Livet skal leves”, som du også finder her i bladet.