Når man lever i et land, hvor der er næsten 3 gange så mange mink, som der er mennesker, så kan det virke fjernt at tænke sig, at denne industri og alle andre former for opdræt af pelsdyr er på vej mod at blive forbudt. Faktum er dog, at fra det høje nord i Norge og Sverige til Italien i syd, så er Europa langsomt men sikkert ved at gøre pelsindustrien til et levn fra fortiden.

Pelseksperter og sund fornuft

EU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rapport fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette hårde faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til? 

Både politikere og borgere har stillet sig selv dette spørgsmål og er kommet frem til, at det er oplagt at forbyde pelsindustrien for at tage endnu et skridt frem mod et civiliseret samfund, hvor vi ikke kun ser dyr som råmaterialer og ressourcer, men tager hensyn til dem som følende individer, der ligesom os føler smerte og glæder sig over livet.

Vi har i denne artikel samlet udviklingen i lovgivning omkring pelsfarme i Europa for at give et statusbillede og vise, hvor langt vi egentlig er nået i arbejdet for at stoppe pelsfarme. Til venstre kan du se et kort over de lande i Europa, som nu har taget skridt for  at forbyde pelsdyravl eller har taget skridtet fuldt ud. De har startet en udvikling, der vil slutte med et Europa uden pelsfarme. Kortet viser tydeligt, at der over alt tages skridt for at forbyde pelsindustrien og mange avlere må indse, at deres erhverv lever på lånt tid. Jo mere de europæiske befolkninger lærer om pelsindustrien, desto hurtigere ønsker de at skille sig af med den. 

Forbud eller forbedring?

Politiske indgreb mod pelsindustrien tager typisk en af to former. Enten vælger lande at forbyde industrien pga. dårlig velfærd og etisk modstand, eller også vælger man at skærpe kravene til pelsfarme, så de må lukke pga. dårlig økonomi. 

Da politikeren Maria Eagle fremsatte et forslag om at forbyde pelsdyravl i England i 2001 var loven den første af sin slags. Argumentet bag loven var i sin enkelthed, at ønsker vi at udvikle vores civilisation, kan vi ikke bruge dyr til hvad som helst. 

Dyrs liv har en værdi i sig selv og at opdrætte og dræbe dem for at lave tøj og pynt, der ligeså godt kunne være lavet af andre materialer, er ikke tilstrækkelig god grund til at tage dyrs liv. Det var dette grundlæggende etiske argument, som har været med til at starte en revolution i forhold til lovgivning på området.

I modsætning til det stærke etiske argument har andre lagt vægt på, at de fleste pelsdyr der holdes på pelsfarme er vilde rovdyr med behov, som er helt forskellige fra alle andre dyr i landbruget og som ikke kan udleve deres naturlige adfærd i burmiljøer. Når man har erkendt dette faktum er det klart, at de krav som der skal stilles til en farm, hvor dyrene skulle have mulighed for at leve tilnærmelsesvis naturligt er så strenge, at det aldrig kan blive økonomisk. I alle lande der ikke har ladet krav til velfærd diktere af industriens ønsker, men har kigget fordomsfrit på dyrenes behov, er kravene blevet sådan, at alle farme nødvendigvis måtte lukke, fordi det ikke var økonomisk at drive dem. Det er sket f.eks. i Schweiz og Bulgarien. 

På vej

De første lande som foretog indgreb mod pelsindustrien har alle en historie for at være trendsættere, når det gælder politisk udvikling, men nu er strømmen af efterfølgere begyndt. Få mennesker havde nok forestillet sig, at lande som Bulgarien ville være i front, når det gælder beskyttelse af pelsdyr, eller at lande der er stærkt funderet i landbruget som f.eks. Irland står tæt på helt at forbyde pelsdyravl.

Selv i Danmark som er verdens største minkavler-nation er vi nu tæt på et forbud mod ræveavl. Så der er tale om en broget flok af lande, der alle har taget de samme skridt af den årsag, at sagen mod pelsdyravl er så stærk og fornuftsbaseret.

Du kan løbende følge opdateringer om pelsdyravl på vores hjemmeside

FOKUS PÅ HOLLAND 

Holland har allerede forbudt ræve- og chinchillafarme. De blev forbudt i 1997 og fik 10 år til at afvikle produktionen. I al denne tid har man diskuteret rimeligheden i at forbyde disse dele af pelsindustrien, men samtidig tillade, at ca. 4,5 millioner mink hvert år opdrættes i bursystemer og gasses for deres pels. Netop mens dette blad er på vej i trykken diskuteres det i Hollands parlament at forbyde minkfarme. Der er et flertal for afvikling af industrien blandt partierne og landets befolkning, men stor uenighed om, hvilken kompensation avlerne skal modtage og hvor lang udfasningsperioden bør være. Holland er verdens 3. største producent af minkpels og vil være et godt eksempel for Danmark, hvis man gennemfører et forbud. Vi følger op på debatten i næste nummer af Dyrenes Stemme. Du kan også selv følge med på: www.bontvoordieren.nl 

FOKUS PÅ TYSKLAND

Tyskland har udbredt pelsmodstand, men ikke et forbud. I stedet har man valgt at tage udgangspunkt i dyrenes velfærdsbehov og skabt regler, der i praksis vil lukke alle pelsfarme.

 I 2012 skal et minkbur være minimum 3 m2 og i 2016 skærpes kravene igen, hvilket bl.a. betyder, at mink får mulighed for svømmevand, at løbe på jorden hvilket skal udgøre mindst 50% af buret, og at klatre på andet end trådnet. Flere lande har valgt denne type indirekte forbud, som illustrerer, at det i pelsindustrien ikke er muligt at give dyrene bedre forhold, da produktionen så bliver uøkonomisk. I lande som Schweiz hvor lovene er fuldt implementeret har det som forventet betydet, at der ikke findes pelsfarme. 

FOKUS PÅ SVERIGE 

Vores svenske naboer var tæt på et forbud mod minkavl i 2006. Loven var klar til vedtagelse, men blev forsinket af politiskt forbud mod minkavl i 2006. Loven var klar til vedtagelse, men blev forsinket af politisk indblanding fra Frankrig (på foranledning af pelsproducerede lande som Danmark og Finland). 

Derfor nåede den ikke at blive vedtaget inden et valg, som den socialdemokratiske regering tabte til en borgerlig alliance, der støttede pelsindustrien, selvom enkelte medlemmer i partierne var uenige i denne kurs.

Det forventes, at forbuddet vil blive gennemført, hvis Socialdemokraterne og Miljøpartiet kan samle flertal ved det kommende valg i 2010. Ca. 1,4 millioner mink dræbes årligt i Sverige. 

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl: Sverige, Holland, Danmark 

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien: Tyskland, Schweiz, Bulgarien, Italien

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl: England, Østrig, Kroatien 

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl: Belgien, Irland, Norge