Når januar er påfaldende varm, eller det stormer mere end sædvanligt, så tænker mange af os pludselig på den globale opvarmning. En problemstilling, der i højere grad er omdiskuteret og omgæret af stærke holdninger, skal man lede længe efter i vores tid.

Alligevel er det ofte en diffus diskussion for os lægfolk, der må vælge, hvilke eksperter vi har tillid til, når der skal træffes foranstaltninger for at sikre et sundt og rigt miljø, også for fremtidige generationer.
 
En ekspertgruppe er FNs organ for landbrug og de har netop sendt et bidrag til debatten på gaden, som bringer debatten om miljø og drivhuseffekt tæt på os alle, helt ind i stuerne og på middagsbordet. Rapporten ”The long shadow of livestock” kigger på den miljøbe-lastning, som vores opdræt af dyr i landbruget skaber, og som titlen indikerer, så er der god grund til at reflektere over emnet.

Forskere ved Chicagos universitet fastslog sidste år, at når vi fodrer de dyr, som senere bliver slagtet og solgt som mad, så bruges der næsten 10 gange så mange kalorier, som hvis man i stedet spiste vegetarisk. Hele processen kræver store mængder af fossile brændstoffer til alt fra nedkøling til transport af dyr, og i sidste ende vælger vi altså at bruge 10 gange så meget energi som nødvendigt. Det danske institut for miljøvurderinger bekræftede tendensen i en rapport, der viste at det er op til 56% mere miljøvenligt at spise grønt.

Når man kigger på nogle af de vigtigste tal fra FNs eksperter, bliver det indlysende at en ko her og en gris dér, bliver til milliarder af dyr, og dermed et stort problem i forhold til forbrug af foder og andre ressourcer, når disse kun kommer tilbage som 10% af det indsatte. Som hundeejer, der mindst 3 gange om dagen er ude med poser og rydde op efter de kære dyrs visitkort, virker ideen om skulle rydde op efter milliarder af dyr helt overvældende. Men ifølge FN anvender vi 70% af jordens dyrkede overflade til at dyrke foder til dyr i landbruget og hele 30% af jordens samlede overflade. Alt fra CO2 til methangas og det, der er værre, kommer fra de kære dyr, og i sidste ende bidrager opdræt af dyr til fremstilling af mad i højere grad til forurening og global opvarmning, end biler og rygende skorstene.

Professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, får det sidste ord. Da professoren for nyligt lod sig interviewe om spørgsmålet til tidsskriftet ”Ingeniøren”, og efter at have grinet af ideen om at blive vegetar, udtalte han: ”Jeg mener faktisk, at radikalt ændrede kostvaner ville være det eneste, der virkelig ville kunne ændre noget ved husdyrholdets miljøeffekter på en global skala”

Du kan også downloade hele FNs rapport her