Skån delfinerne, Spies

I foråret blev Anima kontaktet af et medlem, som gjorde opmærksom på at rejsearrangøren Spies arrangerer udflugter til delfinarier, hvor man kan se trænede delfiner optræde. På få dage fik Anima stablet en kampagne på benene for at bede Spies om at stoppe udflugterne.
 
De fleste mennesker elsker delfiner, og det er ikke så svært at forstå. Enhver der har sejlet tæt på delfiner vil kunne nikke genkendende til den fantastiske følelse, man får af at betragte et så smukt, tillidsfuldt og nysgerrigt dyr udfolde sig på havets vidder. Og så er der det der dragende smil, som delfinen er udstyret med fra naturens side. Det er svært at stå for. Desværre er delfinens fortrin også dens største ulempe, for pga. dens store popularitet og intelligens er der bygget en hel industri op som indfanger disse vilde havpattedyr, for at de kan underholde godtroende og velmenende turister.
 
TRÆNING OG INDESPÆRRING
Fra det øjeblik delfinen indfanges og indsættes i et bassin, begynder den intensive træning. For at motivere delfinen til at udføre de ønskede kunster, såsom at hoppe igennem en ring, anvendes en blanding af belønning (oftest godbidder) og straf.
Den mest almindelige straf er at sulte dyrene eller isolere dem fra andre dyr, hvilket ifølge tidligere delfin-træner Doug Cartlidge er ”psykologisk tortur”. Livet i fangenskab har også betydning for delfinernes levetid. I naturen er det normalt at de bliver minimum 40-50 år. I fangenskab derimod lever 80% af delfinerne i under 20 år. Med til denne statistik hører også at delfiner i fangenskab er kendt for at skade sig selv pga. den enorme stress og frustration de oplever.
 
En almindelig måde delfinerne skader sig selv på, er ved at støde hovedet ind i bassinets kant gentagne gange. I andre tilfælde har delfiner simpelthen taget deres eget liv ved at stoppe vejrtrækningen. Det mest kendte eksempel på dette er delfinen, der spillede Flipper. Ric O’Barry, som igennem mange år havde været træner for Flipper, berettede om denne livsændrende oplevelse til Oprah Winfrey:
”Hun var virkelig deprimeret... Man skal forstå at delfiner og hvaler ikke trækker vejret ligesom vi gør. Hvert åndedrag er en bevidst handling.De kan ende deres liv når som helst. (...) Hun svømmede ind i mine arme og kiggede mig lige i øjnene, tog ét åndedrag og tog ikke flere. Jeg gav slip på hende og hun sank helt ned på bunden af bassinet. (...) Den næste dag var jeg i fængsel for at forsøge at befri delfinen – det var sådan jeg reagerede på oplevelsen. Jeg ville befri alle de indespærrede delfiner jeg kunne.”
 
KAMPEN FOR DELFINERNE
Siden da har Ric O’Barry viet sit liv til at hjælpe delfiner over hele verden. Hans sag blev for alvor verdenskendt da den Oscarbelønnede dokumentarfilm ”The Cove” kom ud for få år siden. Filmen viser hvor barske metoderne er når man indfanger og dræber delfiner. Den er blevet vist på DR2 flere gange og på globalt plan har Ric O’Barrys arbejde båret frugt. Således har man i Indonesien forbudt at indfange delfiner, og i vigtige lande som Japan, Singapore og Thailand er der endelig ved at ske fremskridt.
 
SPIES REJSER HAR ET ANSVAR
Hvis man har set ”The Cove” eller bare har sat sig en smule ind i problemerne med delfiner i fangenskab, så er det ikke svært at forstå hvorfor det dyrevelfærdsmæssigt er fuldstændig uansvarligt og uacceptabelt at støtte delfin-underholdningsindustrien.
 
Således var det også nemt for Anima at handle hurtigt, da et medlem gjorde os opmærksom på, at Spies arrangerer ture til delfinarier. På få dage blev der sendt et brev til Spies’ direktør Jan Vendelbo, hvori vi bad rejsearrangøren om ikke længere at udbyde den slags ture. 
 
Udover brevet satte vi en protestmail op, hvor flere hundrede dyrevenner i de efterfølgende dage sendte mails af sted til Spies med samme opfordring. Jan Vendelbo tog for så vidt henvendelserne alvorligt og svarede tilbage i et brev til Anima. Hans holdning var den at delfinerne i de parker som Spies arrangede ture til havde det godt, eftersom de ikke havde modtaget klager på at dyrene blev mishandlet eller mistrivedes. 
 
Dette er naturligvis ikke tilstrækkeligt, da vi ved at delfiner i fangenskab lider, også selvom gæsterne ikke under deres besøg har kunnet konstatere fysiske beviser på dette. Anima har således sendt Jan Vendelbo et nyt brev, hvori vi gør rede for at man er nødt til at have en grundlæggende viden om indfangningsmetoder, tilpasning og træning af delfiner, for at kunne forholde sig til de konkrete delfiners velfærd. Anima fortsætter nu med at øge presset på Spies for at få dem til at fjerne ture til delfinarier. Hvis du ønsker at hjælpe med at få denne kampagne til at lykkes, så kontakt Spies og giv udtryk for din holdning til delfiner i fangenskab. Vi har i den forbindelse vedlagt en kopi af ”The Cove”, og bedt Spies om at forholde sig til delfiners manglende velfærd i fangenskab på baggrund af bl.a. Ric O’Barrys mangeårige erfaringer med at træne delfiner.