Tænkt hvis man kunne producere kød uden, at nogen behøver at dø? Den mulighed er måske nærmere, end vi tror. I dag hævder førende forskere, at kød vil kunnedyrkes i laboratorier i løbet af få årtier.

Du, jeg og alle andre dyr består af celler. Kødet som sælges i butikkerne er celler fra dyrs kroppe, organiseret af fedt og muskelvæv. Problemet er selvfølgelig, at dyr er så meget mere end bare fedt og muskler. De er også bevidste væsner med central-nervesystemer. Men tænk, hvis det var muligt at fremstille kød uden det involverede dyr?

Det har længe været kendt, at celler kan dyrkes udenfor kroppen. Inden for den biologiske og medicinske forskning anvendes celledyrkning regelmæssigt til test af medicin og kemikalier.]

I år 2004 blev organisationen New Harvest dannet med det formål at støtte forskning i dyrkning af kød. Egentlig ved forskere allerede, hvordan kødceller kan mangfoldiggøres og holdes i live i en næringsopløsning, men udfordringen var at få celler til at vokse og blive til væv, der ligner muskelfibrene hos dyr. For at de dyrkede celler skal få karakter af kød kræver det nemlig, at cellerne bliver ”motioneret”, så de danner realistiske muskler. Hos dyr og mennesker vokser muskelfibre ved bevægelse og træning, men i laboratoriet skal muskelbevægelsen stimuleres kunstigt.

To mulige teknikker for at håndtere dette problem blev præsenteret i allerede i 2005 i det videnskabelige tidsskrift Tissue Engineering. Forskerne bag artiklen mener at dyrkning af kød i moderne ”bioraktorer” vil kunne medføre klare fremskridt sammenlignet med traditionelt opdræt af dyr.

Teknikken er endnu for ny til at skulle bruges til industriproduktion, men New Harvest tror alligevel, at det vil blive muligt at producere forarbejdede kødprodukter som fars og nuggets i løbet af et årti, mens det vil være vanskeligere at fremstille hele kødstykker som bøffer og stege.

Fra en dyreretslig synsvinkel er den nye teknik, fordi den indebærer, at man stiller spørgsmålstegn ved tanken om at vi ”bliver nødt til” at dræbe dyr for at få den mad, som vi er vant til. På den anden side findes der dyreretstilhængere, som er meget kritiske mod den fremvoksende teknologi.

Dyreretsaktivisten Jeff Perz er en af de kritiske stemmer. Han noterer bl.a. at den hidtidige præsenterede forskning udfra teknikker, som kræver at dyr bliver dræbt for at forskerne kan få tilgang til de oprindelige celler, som skal dyrkes. Og selvom der er spekuleret meget omkring mulige plantebaserede næringsmidler til at dyrke kødet i, så er det stadig kalveserum [New Harvest oplyser på deres side, at der er udviklet serum af svampe og planter] – fra aborterede kalvefostre fra tvangsbefrugtede køer – som er standardløsningen for celledyrkning.

At dyrket kød opfattes som det eneste alternativ til traditionel kødspisning er for Jeff Perz blot et yderligere tegn på, at samfundets grundlæggende artsdiskrimination. Det virkelige alternativ som burde fremhæves findes allerede mener han. I stedet for at sætte sin lid til en ny teknik, som vil kræve fortsat udnyttelse af dyr mange år ud i fremtiden, så burde dyreretsbevægelsen gøre sig større anstrengelser for at promovere veganisme.

I sidste ende er det mest interessante spørgsmål, hvad som vil være den stærkeste kraft for forandring af vores madvaner: den tekniske udvikling og de mulige gevinster ved effektivisering af kødproduktionen for industrien eller den moralske forpligtelse til at respektere andre levende væsner.?

Links til videre læsning

www.new-harvest.org