Manfred Karremans afsløringer af kinas industri for hunde- og kattepels rystede Danmark. Men hvordan er forholdene egentlig for andre pelsdyr i det land, der nu er verdens største eksportør af pels? Nordiske pelsavlere har gødet jorden for denne udvikling ved at sende avlsdyr til Kina Hvad du kan læse her er beretningen om den første banebrydende undersøgelse af forholdene i Kinas pelsindustri. 

Følgende er uddrag af vores kommende rapport omkring industrien, og de uhyggelige fakta vi afdækkede. Alle oplysninger om dyrs blev hentet helt åbenlyst. Intet blev filmet undercover, og hvad der er beskrevet er helt normale forhold. Faktisk så normale, og samtidig uhyggelige, at den kinesiske avis Bejing News trodsede Kinas strenge censur for at bringe en kritisk historie på baggrund af deres egen undersøgelse, en undersøgelse der gentog alt hvad du kan læse her.    

Velkommen til helvede
En kinesisk pelsfarmer udtalte i forbindelse med undersøgelsen: “Jeg synes ikke at Kina behøver lovgivning vedrørende pelsdyr. i Kina har vi tillid til den finske viden og erfaring i ræveopdræt, fordi finnerne har avlet pelsdyr i mere end 1000 år.”

Finner har ikke avlet pelsdyr i mere end 120 år, men i denne tid har pelsavlere aldrig haft som målsætning at gøre erhvervet humant. De har i stedet lært kineserne deres egen foragt for dyrevelfærd.

På kinesiske pelsfarme holdes  ræve og mårhunde i rækker af trådnetbure. Burene har målene 90 (længde) x 70 (bredde) x 60 (højde) cm, og nogle bure er endda noget
mindre. Burene indeholder intet underlag, strøelse eller redekasse, og i mange tilfælde ikke nogen tildækning for oven. Der er et eller to dyr i hvert bur. Avlsdyrenes bure er forbundet til indelukker af mursten, for at reducere hvalpedødeligheden og at moderen dræber eller forsømmer ungerne. Alligevel er den
gennemsnitlige overlevelsesrate kun 50% ved fravænning. I disse minimale bure lever avlsdyrene i 5-7 år.

Barbarernes marked
Efter at have overlevet farmene bliver pelsdyr slagtet på store markeder, hvor avlerne kommer for at sælge deres dyr, og store firmaer for at købe varer. Dyrene transporteres ofte over store afstande og under forfærdelige forhold for at komme til bestemmelsesstedet.

Arbejdere trækker dyrene ud af burene med en stang med en løkke for enden. Nogle gange holdes og bæres dyr rundt ved halsen i et stykke tid. Derefter griber arbejderne fat i bagbenene og slår ræv, mårhund eller mink gentagende gange i hovedet med en stok af metal eller træ. Alternativt får dyret slået hovedet ned i jorden. Formålet med disse tiltag er, at slå dyret bevidstløs. Dyret kæmper eller går i kramper og ligger dirrende eller næsten stille på jorden. Arbejderen venter for at se om dyret ligger mere eller mindre stille.

Mange er stadig levende selv om de ligger stille. Pelsningen begynder med en kniv i bugen, mens dyret ligger på ryggen eller hænger på en krog i bagbenene. Så trækker arbejderen pelsen af fra bagbenene og op til hovedet. Vi observerede at et betydeligt antal af dyrene var ved fuld bevidsthed under pelsningen og bevægede og vred sig.

Arbejderne brugte knivskaftet til at slå dyrenes hoveder indtil de igen blev ubevægelige. Andre arbejdere trådte på dyrenes hoveder eller halse for at kvæle eller holde det nede. Dyr der ikke var blevet helt lammet eller kom tilbage til bevidsthed under pelsningen kæmpede hjælpeløst og forsøgte at forsvare sig til det sidste. Selv efter pelsen var trukket af kunne man observere åndedræt, hjerteslag, retningsbestemte bevægelser og øjenbevægelser i op til 5 - 10 minutter.

Verdens største - verdens værste
85% af verdens pels stammer fra pelsfarme. Kina er verdens største eksportør af pelsværk og ifølge kilder i branchen også verdens største base for pelsproduktion og -bearbejdelse. Kina er også et af de få lande i verden, som ikke har nogen lovgivning om dyrevelfærd. 

I Kina er de fleste farme skudt op i løbet af de seneste 10 år, og man . De vilde racer der bliver avlet for pels inkluderer røde- og polarræve, vaskebjørne, mink samt kaniner af racen Rex. Dyrenes skind går igennem mange lande og producenter før de ender ved kunden, hvilket gør den internationale pelssektor meget indviklet. Ifølge Danmarks Statistik importerer Danmark hver eneste måned pelstøj fra Kina for mellem 2-5 millioner kr.Besøger man en gennemsnitlig pelsforretning kommer hovedparten af deres sortiment formodentlig fra Kina.

En tilfældig undersøgelse i butikker og stormagasiner i Schweiz og London viste, at pelse der var mærket “Made in China” var blandt de mest kendte varemærker såsom Ralph Lauren, Tommy Hilfiger og Sean John. Sidste år solgte Føtex i Danmark et parti pelse mærket Saga, der viste sig at have sin oprindelse i Kina.