I de fleste byer behøver du ikke gå mange skridt for at finde en hurtig ret til at stille din sult. Falaffel er blevet et stort hit, så derfor finder du masser af restauranter, hvor du kan spise dig mæt for 25 kr.
Glem ikke at bede dem putte hummus i, hvis du ikke vil have cremefraise dressingen. Du kan fortsætte over på det lokale pizzaria og bestille deres vegetarpizza. Eller bed dem lave en med tomat, spinat og kartoffel fx.
Hos grønthandleren snupper du en samosa, som du spiser mens du går mod en Irma City. Hos Irma City har de varmediske med forskellige billige vegetariske retter lige til at snuppe med på vejen. Prøv deres rosti, couscous, eller pastasalat.
Og så er der hele sandwich rutinen. Lige fra bagles-shops til Subways, laver de hurtigt en vegetar sandwich til dig. Hummus, aubergine, tofu og selleribøffer er bare nogle få sandwich varianter man finder i byerne.
På McDonalds og Burgerking bestiller du deres salat og pomfritter, mens du beder til at de vegetariske burgere man finder i England, USA, Tyskland mfl. snart finder vej til Danmark.