Det industrielle landbrug bygger på grundtanken, at dyr behandles som maskiner, som mennesket kan udnytte til at udvinde diverse produkter, såsom kød, mælk og æg. Dyrene presses sammen på små arealer for at spare udgifter til større bygninger, strøelse og udmugning.

Kan dyrene ikke klare presset, forbedrer man ikke deres liv, men lemlæster dem. Når høns hakker på hinanden fordi de går tæt, så skærer man 2/3 af deres næb af. Bider grisene hinanden, klippes deres tænder og haler af, og lægger grisen sig på sine unger, så bliver hun fikseret i en metalboks - kan du se mønsteret - eller har du brug for at se det på film?

Læs mere om dyr i dyrefabrikker ved at bruge menuen til højre.

Men dyrene bag tremmerne er ikke blot maskiner; de er levende væsener. Væsener der føler både glæde, smerte, sorg og venskab som du og jeg. De er væsener som kan tænke, de kan føle smerte når de skades, de føler afsavn, når deres unger fjernes fra dem, og de føler frygt, når de står på slagteriet. De er dyr, ligesom din hund eller kat, som du kender og elsker - hvorfor da denne forskelsbehandling? Hvorfor spiser 98% af danskerne kød fra køer, grise, får og høns, når ikke 1% ville spise en hund? Hvorfor har vi dette tilfældige skel mellem de dyr vi elsker, og de dyr vi spiser?

Denne sektion er en oplysningsside, der er lavet, for at udbrede kendskabet om de glemte dyrs lidelser i landbruget. Det er helt sikkert, at du under læsningen vil få mange nye oplysninger, og de færreste af dem vil være behagelige. Alligevel håber vi af hele hjertet, at du vil tage dig tid til at læse siderne. Forhåbentlig vil det flytte ved dine grænser for, hvad du finder etisk forsvarligt. Hvad konsekvenserne af din nye viden skal blive, kan kun du bestemme - for i sidste ende er det dig, der holder dyrenes skæbne i dine hænder.